Bornholms Litteraturfestival 2018

Følg kulturugens Litteraturspor

Tak til alle der deltog i Bornholms Litteraturfestival 2018

Tak alle forfatterne, tak til byerne, tak til publikum

Vi håber at se jer i 2019

 

 

Velkommen til Bornholms Litteraturfestival 2018 – Litteratur spor til kulturugen 2018

Søndag 16. sept. kl. 11 & 13 – BANKEN, Brøddegade 6, 3760 Gudhjem:

Forfatter Daniel Dalgaards (1987) endnu ikke udgivne roman, tager udgangspunkt i Gudhjem. Og ikke bare i Gudhjem, men også i og omkring Oluf Høsts kunstnerhjem i Løkkegade. Det er langt hen ad vejen fri fantasi, men har rødder i en virkelighed, der udspiller sig før og under 2. verdenskrig og er en skæbnefortælling om et lille samfund og især om dets udstødte/ de ikke tilpassede!

SPOR DER FØRER VIDERE er en unik mulighed for at komme helt tæt på en skriveproces, der præsenteres sammen med tredimensionelle tableauer af billedkunstner Jo Dam Kærgaard.

SPOR DER FØRER VIDERE og åbner kulturugens nye spor: Bornholms Litteraturfestival - arrangeret af Bornholms lille Boghandel og Svanekegaarden v. Mie Hjort, der byder velkommen i BANKEN.

Bemærk at der er et begrænset antal billetter til oplæsningerne 16. sep.

kr. 60 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Book dine Billetter her

 

Mandag 17. sept. kl. 18 Nexø - Galleri Benmel, Nordre Strandvej 2, 3730 Nexø:

Adrian Hughes, Kulturkender om litteratur og smagsdommere.

Gennem mere end 10 år var Adrian Hughes (f. 1962) vært på det populære Tv-program Smagsdommerne på DR2/DR-K, hvor han sammen med 3 kulturpersoner vurderede kultur i tiden. Nu er han gæst i øens nye litteraturfestival, og her vil han bl.a. give et bud på en definition af kunstnerisk kvalitet.  Og kan smag og behag i det hele taget diskuteres? Kunst og kultur lever netop i kraft af at værkerne opfattes så forskelligt, og Adrian Hughes indbyder publikum til en diskussion af, hvad der er god og dårlig smag.

Kr. 100 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Book dine Billetter her

 

Tirsdag 18. sept. kl. 19.30-21.30 Hasle: Hasle Rådhus, Storegade 64, 3790 Hasle:

Den bornholmske krimi med Pernille Boelskov og Lotte Petri.

Forfatter, journalist og tilflytter til Bornholm, Pernille Boelskov (f. 1980) debuterede i 2014 med sin første bornholmerkrimi Granitgraven og i 2017 kom den anden krimi i serien om præsten Agnethe Bohn, Bornholmerdybet. Lotte Petri (f. 1968) debuterede i 2009 med Den 5. Plage, som blev indstillet til Danske Banks debutantpris. Siden har hun skrevet 5 krimier og flere noveller – og er aktuel med krimiføljetonen Black Notice. Petri står bag Selma-serien og en ny krimiserie med knogleeksperten Josefine Jespersen i Djævelens værk.  Pernilles krimier foregår på Bornholm og Lotte tager til Bornholm for at skrive! Kom og hør dem fortælle om alle deres mord.

Kr. 70 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Book dine Billetter her

 

Onsdag 19. sept. kl. 18 – Rønne:  Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1, 3700 Rønne

Musikeren i bogen – Michael Falch.

Michael Falch (f. 1956) har udgivet 35 albums siden starten med Malurt i 1980, han har været med i 5 spillefilm og diverse kortfilm og TV-serier, og så er han forfatter. Michael Falch debuterede i 2000 med dagbogsberetningen ”Helligdage” ..en lovende debut" (Kim Skotte i Politiken) fortsætter i 2002 med ”Hjemveje” * * * * * * Jyllands-Posten. ”Trækruter” udkom i 2011 og en samling af de tre med tilføjelser ”Dagen & vejen & fuglene” i 2012. Og i 2017 udkom ”Til grænsen” ungdoms erindringer på Gyldendal Weekendavisen: “En æstetisk nydelse at læse... Et vedkommende og velskrevet bidrag til forståelsen af, hvem vi egentlig er herhjemme.”  Michael Falch vil med udgangspunkt i denne seneste bog fortælle om livet som skrivende musiker, skuespiller og forfatter kort sagt: Musikeren i bogen. 

Kr. 100 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Book dine Billetter her

 

Torsdag 20. sept. kl. 18 –  Aakirkeby - Aakirkeby-Hallerne, Grønningen 3, 3720 Aakirkeby.:

Leonora Christina Skov og Den, der lever stille

Leonora Christina Skov (f. 1976) er aktuel med erindringsromanen, Den, der lever stille, der udkom 11. januar 2018, og er desuden forfatter til romanerne Hvor intet bryder vinden (2015), Førsteelskeren (2012), Silhuet af en synder (2010), Champagnepigen (2007) og Rygsvømmeren (2003). Forfatterskabet er solgt til udgivelse i Norge, Spanien, Tyskland, Holland og Tjekkiet. Leonora er mangeårig litteraturanmelder ved Weekendavisen, mag.art. i litteraturvidenskab, samfundsdebattør og deltager jævnligt i Mads og Monopolet. Hun bor på Frederiksberg, men rejser ud i verden og skriver fire-fem måneder om året.

Kr. 120 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Book dine Billetter her

 

Fredag 21. sept. kl. 20 –  Allinge - Domen, Strandvejen 1, 3770 Allinge:

Ib Michael, "Liv og levned".

Ib Michael (f. 1945) fortæller om livet og rejserne bag bøgerne, rejsen til Stillehavet, med skib til Papa Viggos ø. Trådene trækkes til barndommen med den polioramte søster, kendt fra Vanillepigen. Om opvæksten i Roskilde, slægtens historie via spanierne på Koldinghus, og den første ungdom og opbrud fra hjemmet. En personlig og underholdende beretning hvor fiktionens tråde flettes sammen med virkelighedens oplevelser og eventyr. Mere end nogen anden er Ib Michael eventyrets digter i ny dansk litteratur, en fantastisk og magisk realist.

Hans bøger er eventyrlige beretninger om udlængsel, eksotiske rejser og mirakuløse sammentræf, udspændt mellem handlingens dramatik og beskrivelsernes nærsansning og ordmusikalske billedstorm. De er samtidig fulde af konkret virkelighed, forankret i tid og sted og fyldt med farve og liv, hvad enten de foregår i middelalderen eller atomtiden, i Latinamerika, Kina eller Roskilde.

Kr. 120 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Book dine Billetter her

 

Lørdag 22. sept. kl. 15.30. - Svanekegaarden Skippergade 2-8, 3740 Svaneke:

Jesper Wung-Sung om ungdoms litteratur.

Jesper Wung-Sung (1971) er en forfatter, som rigtig mange unge møder i deres skoletid. Hans roman En to tre NU! er en af de mest læste romaner på 8.-9. klassetrin og mange læser også hans senere romaner som bl.a. Kopierne (2010), Den sidste henrettelse (2010) og Skolen (2013). Også på ungdomsuddannelserne er det et forfatterskab, som de unge møder. Her er det især Jesper Wung-Sungs novellesamlinger heriblandt Trælår (2009) de unge læser.  For sine ungdomsbøger har Jesper Wung-Sung modtaget Kulturministeriets Børne- og ungdomsbogspris, Harald Kidde og Peder Jensen Kjærgaards pris samt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris. Og så har han i 2018 vundet De Gyldne Laurbær 2017 for En anden gren (2017).

Kr. 100,-  inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Book dine Billetter her

 

Lørdag 22. sept. kl. 19.30 – Østermarie: Mariehuset, Godthåbsvej 34, 3751 Østermarie

Bornholmske forfattere: Dennis Gade Kofod, Peter Poulsen og Jette Drewsen.

De 3 herboende forfattere Jette Drewsen (f. 1943), Dennis Gade Kofoed (f. 1976) , og Peter Poulsen (f. 1940) læser op af, og fortæller om deres nyeste værker og måske og så lidt om de kommende.

Jette Drewsen udgav i 2015 romanen ”Dødens Mester”, Peter Poulsen udgav i 2017 digtsamlingen ”Vi må videre” i samarbejde med Jørgen Haugen Sørensen, en dobbelt dagbog med digte og tegninger.  Dennis Gade Kofod udgav i 2018 ”Kattemand, Åh Kattemand” en illustreret voksen novelle.

Kr. 70 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Book dine Billetter her

Bornholms Litteraturfestival 2018