STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

21. august 19.30–22.00

Remembering Toots - Mathias Heise & Co

Between a smile and a tear...

med Mathias Heise - Jacob Venndt – Pelle von Bülow – Morten Ærø

Når man i vor tid siger “kromatisk mundharpe”, er der øjeblikkeligt en stjerne der tændes på jazzens nathimmel og sender sit gyldne lys ned på navnet Toots Thielemans. Toots smeltede igennem sin lange karriere og liv fuldstændigt sammen med sit instrument - blevet ét med sin klang - og har vist generationer af musikelskere hvad det lille instrument er i stand til, når det handler om at tale lige ind i hjerterummet på os alle.
Gennem sine 94 år gav mundharpe-koryfæet verden ufatteligt mange musikalske gaver og nu går to generationer af danske kromatiske mundharpespillere sammen om at hylde og mindes ham i en spektakulær kvartet-form!

Verdensmesteren og læremesteren
Det unge fremadstormende danske mundharpefænomen, og verdensmester i kromatisk mundharpe ved mesterskaberne i Trossingen i Tyskland i 2013, Mathias Heise og hans gamle lærer, og multiinstrumentalist, Jacob Venndt har skabt en minde-koncert til ære for deres store instrumentale forbillede.

Forstærkninger af højeste karat
Både Mathias Heise og Jacob Venndt mestrer andre instrumenter end den kromatiske mundharpe og når de ikke spiller på den, så tager de sig af henholdsvis klaveret og kontrabassen.
Denne aften har de dog ydermere medbragt forstærkninger af højeste karat: nemlig den unge guitar-stjerne Pelle von Bülow og den originale og den ekvilibristiske jazztrommeslager Morten Ærø.
Med en fyldt tank i form af stor spilleglæde, højt humør og gode anekdoter fra Tootses karriere kan publikum således se frem til “en musikalsk sightseeing” af de helt store! Koncerten byder nemlig på highlights fra hele karrieren lige fra de tidligere år ved Columbia til samarbejdet med Jacob Pastorius og Quincy Jones og Tootses lange flirten med den latin-amerikanske musik. Med andre ord: En rejse igennem swing, bebop, musette, samba, bossa og… pop! Og samtidig et lykkeligt genhør med store Toots hits som bl.a "Bluesette", "Killer Joe" og “Sophisticated Lady” - og et par originaler skrevet til mesteren af Heise og Venndt!

BAND:
Mathias Heise
Har med sin unge alder, sine mange fornemme anerkendelser og flotte præstationer, tiltrukket meget opmærksomhed omkring sit virtuose spil i både ind- og udland.
I 2012 vandt han Rødovre Musikpris - I 2013 blev han verdensmester i kromatisk jazz mundharpe ved World Hamonica Festival i Trossingen, Tyskland - I 2014 vandt han DPAs komponistkonkurrence ”Årets nye jazzstjerne” - I 2016 blev han tildelt Kronprinsparrets Stjernedryspris 2016, der tildeles kunstneriske talenter, der står over for et internationalt gennembrud. I 2017 blev han tildelt Ben Webster Prisen, som den yngste prismodtager nogensinde.

Jacob Venndt
Multiinstrumentalist og selvlært på den kromatiske mundharpe. Er sponsoreret af det japanske mundharpefirma Suzuki og har med The Dixieliand Gipsy Band spillet swing-jazz i flere dele af verden og hele DK.

Pelle von Bülow
Pelle von Bülow er, trods sin unge alder, allerede en etableret og anerkendt guitarist på den danske jazzscene. Pelles spil vidner om en stor inspiration fra de gamle guitarikoner såsom Wes Montgomery og George Benson, og en stor kærlighed til blues musikken. Han har spillet med bl.a. Jesper Thilo, Rodney Green, Bernt Rosengren, Christina von Bülow m. flere.

Morten Ærø.
Alsidig og ekvilibristisk jazztrommeslager fra det københavnske jazz miljø. Uddannet solist fra Rytmisk musikkonservatorie i København. Har arbejdet med Hugo Rasmussen quintet , Det kongelige teater (Cabaret), Six City Stompers, Fessor and his Jazzkings, Jakob Dinesen, DIRCH (musical) ,Mames Babegenush, Kutimangoes, Astro Buddah Agogo, Swinghouse Orchestra, Clara Valente(br), Kira Martini, Sinne Eeg, Mads Mathias m.fl.

 

Mathias Heise: Foto Flemming Hjøllund

sted

Svanekegaardens Teatersal

pris

Alm. kr. 160 inkl. billetgebyr - Unge u.25 samt studerende kr. 80,-
køb billet