STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

28. august 19.30–22.00

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra

From a Baltic point of view.

NJO proudly present Dawda Jobarteh, World Musician & Mandinka Master Griot.

I december sidste år spillede NJO på Zanzibar. Dawda har spillet der flere gange med sit eget band og inviterede jungleorkestret til Jazz Festival at Livingstone Beach. Det blev en stor succes og derfor gentager vi nu samspillet med ham på Svanekegården d. 28. august kl 19:30.Pierre og Irene mødte Dawda kun 7 år gammel i sin hjemby Brikama i Gambia i 1982.

Catarina Bosæus, korleder og organist udtaler efter seneste junglekoncert:

New Jungle Orchestra. Jeg kender ingen andre som dem. Intet mere levende og frit. 

Det er som en slags musikalsk ursuppe, hvor blæserriff svømmer rundt som barracudaer på jagt mellem baslinjer, vajende som søgræs. Der er trommeduellernes brænding, og klaverets og guitarens telepatiske pardans. 

Den fineste balance mellem planen og øjeblikkets fordring. Den lykkelige overraskelse i musikernes blikke, når noget nyt og uventet bare sker, og fører videre. 

Uhøjtidelighed, glæde ved hinanden, vilje til at nå os og komme os ved.

Kun ét ord: Tak. Tusindfold.

Jungleorkestret har siden 1980 spillet mere end 2000 koncerter i mere end 50 lande – fra Damascus i Syrien til Carnegie Hall i NYC, Operaen i København, Sydney Town Hall - for Nelson Mandela på National Teatret i Pretoria - Den japanske Kejser på Akasaka Palace i Tokyo - Kofi Annan med alverdens FN-ambassadører på B.B.King i NYC – i Ungdomshuset - i børnehaver, koncerter i kirker og på togstationer mm.

Lige fra første optræden er vi blevet inspiret af gæster, som har farvet vores musik. Vi har bl.a. arbejdet med tubaspilleren Michel Godard, jazzlegenderne Yusef Lateef, John Tchicai, Johnny Dyani, Horace Parlan, Harry Beckett, Hugo Rasmussen og solister som David Murray, Han Bennink, Olu Dara, Marilyn Mazur, Povl Dissing, Aviaja, Hanne Boel, Josefine Cronholm, Gitte Hænning, Sinne Eeg, James Blood Ulmer, Hugh Masakela og strubesangerinden Sainkho Namtchilak, , forfatteren Ib Michael, kineseren Yu Jun (guzheng), Kontra Kvartetten, LIN Ensemble, DRs Pigekor, Ars Nova Copenhagen, Athelas Sinfonietta, den indiske fløjte mester Shashank Subramanyam, den Balinesiske Gamelan Semara Ratih, den tuvenske gruppe Hun Huur Tur og nu maestro Dawda Jobarteh.

Politikens anmelder Chr. Munch-Hansen skrev:

de er et unikt kollektiv i dansk og international musik … Stien og udtrykket er fortsat et sammenrend af danske koraler, eksplosioner i hornsektion og rytmegruppe fra dybt swing til kollektiv free jazz, impressionistisk klaver- og keyboardspil, virrende afroblå guitar og en dadaistisk leg med sprog, titler og virkemidler.

Line-up:

Dawda Jobarteh - sang & kora                                             

Pierre Dørge - dirigent & guitar

Gunnar Halle - trompet

Anders Banke - klarinetter & ten.sax

Jakob Mygind - sopr. & ten.sax

Kenneth Agerholm - trombone

Irene Becker - piano & synthesizer

Thommy Andersson - kontrabas

Martin Andersen -  trommer

 

Fotos Svaneke 2018 - Flemming Hjøllund

sted

Svanekegaardens Teatersal

pris

kr. 220 inkl. billetgebyr
køb billet