Pierre Dørge & New Jungle Orchestra

På musikalsk rejse i den frodige danske jungle.

Jungleorkestret har siden 1980 spillet mere end 2000 koncerter i mere end 50 lande – fra Damascus i Syrien til Carnegie Hall i NYC, Operaen i København, Sydney Town Hall - for Nelson Mandela på National Teatret i Pretoria - Den japanske Kejser på Akasaka Palace i Tokyo - Kofi Annan med alverdens FN-ambassadører på B.B.King i NYC – i Ungdomshuset - i børnehaver, koncerter i kirker og på togstationer mm.

Lige fra første optræden er vi blevet inspiret af gæster, som har farvet vores musik. Vi har bl.a. arbejdet med tubaspilleren Michel Godard, jazzlegenderne Yusef Lateef, John Tchicai, Johnny Dyani, Horace Parlan, Harry Beckett, Hugo Rasmussen og solister som David Murray, Han Bennink, Olu Dara, Marilyn Mazur, Povl Dissing, Aviaja, Hanne Boel, Josefine Cronholm, Gitte Hænning, Sinne Eeg, James Blood Ulmer, Hugh Masakela og strubesangerinden Sainkho Namtchilak, , forfatteren Ib Michael, kineseren Yu Jun (guzheng), Kontra Kvartetten, LIN Ensemble, DRs Pigekor, Ars Nova Copenhagen, Athelas Sinfonietta, den indiske fløjte mester Shashank Subramanyam, den Balinesiske Gamelan Semara Ratih samt den tuvenske gruppe Hun Huur Tur.

Politikens anmelder Chr. Munch-Hansen skrev:
… de er et unikt kollektiv i dansk og international musik trods 35 år på bagen.
Stien og udtrykket er fortsat et sammenrend af danske koraler, eksplosioner i hornsektion og rytmegruppe fra dybt swing til kollektiv free jazz, impressionistisk klaver- og keyboardspil, virrende afroblå guitar og en dadaistisk leg med sprog, titler og virkemidler.

Catarina Bosæus, korleder og organist udtaler efter seneste junglekoncert:
New Jungle Orchestra.
Jeg kender ingen andre som dem. Intet mere levende og frit.
Det er som en slags musikalsk ursuppe, hvor blæserriff svømmer rundt som barracudaer på jagt mellem baslinjer, vajende som søgræs. Der er trommeduellernes brænding, og klaverets og guitarens telepatiske pardans.
Den fineste balance mellem planen og øjeblikkets fordring. Den lykkelige overraskelse i musikernes blikke, når noget nyt og uventet bare sker, og fører videre.
Uhøjtidelighed , glæde ved hinanden, vilje til at nå os og komme os ved.
Kun ét ord: Tak. Tusindfold.

Line-up:
Pierre Dørge dirigent & guitar
Gunnar Halle trompet
Jakob Mygind ss & ts
Anders Banke klarinet, bass klarinet & ts
Kenneth Agerholm trb
Irene Becker piano & synthesizer
Thommy Andersson kontrabas
Ayi Solomon congas & percussion
Martin Andersen trommer
  • NJO2
  • NJO1
  • Pierre Dørge
Fakta

Hvornår

  • onsdag den 22. august 2018 kl. 19:30-21:30

Hvor

Svanekegaardens Teatersal

Pris

kr. 200 inkl. billetgebyr Køb billet

Mere information

link
Flere arrangementer
Marie Hjorth & Nanna Hertoft. Claus Seidel. 04.08.18 Svanekegaarden Udstillingen er åben alle dage kl. 13 – 16 fra 4. august til og med søndag d. 23. september Livets dans og Tangoens Rum 14.08.18 Værkerne udstilles i Svanekegaardens Have til og med 31. august 2018. Et samarbejde med: BalticSeaTangoFestival Sommermusik med Cph. Brass 25.08.18 Svanekegaardens Have Tommy Kenter i En komikers tragiske bekendelser … eller en tragikers komiske bekendelser. 30.08.18 Svanekegardens teatersal Bjarne Kure – bâra borrinjholmsk 01.09.18 Svanekegaardens Teatersal Fremmede - dem udstiller man da.... 02.09.18 Svanekegaardens Teatersal Louis and friends 08.09.18 Svanekegaardens teatersal Sne 14.09.18 Svanekegaardens Teatersal Freddy and the Phantoms Blues når det er bedst 15.09.18 Svanekegaardens Teatersal Steen Rasmussen Quinteto feat. Barbara Casini (Ital) 19.09.18 Svanekegaardens Teatersal
Kalender