• Kalender
  • Boliger, Sal
  • Om Svanekegaarden
  • Arrangementer
  • Bornholms Litteraturfestival 2019
  • Masterclasses 2021: Musical, Opera, Cello, Forfatter
  • Mød en Forfatter 2019-20
  • Bhs censurerede forårsudstilling 2021
  • Mød en Forfatter 2021
  • Bornholms Litteraturfestival 2020
  • Program 2021
  • BRK Kulturpris 2020
  • DE
Lukket i dag

Velkommen til Bornholms Litteraturfestival 2019 - Festivalen er en del af Bornholm Kulturuge og vi håber programmet vil interessere jer og at I vil nyde programmet:

Søndag 15. sept. kl. 15 – Banken Gudhjem: Sune de Souza Schmidt-Madsen – Kannibalens Lov

Opvarmning: Rakel Haslund-Gjerrild

Redaktionschef for skønlitteratur på Lindhardt og Ringhof, oversætter og forfatter Sune de Souza Schmidt-Madsen præsenterer sin første roman Kannibalens Lov – og fortæller om forlaget.

Romanen handler om en ung dansker, som efter sine forældres død beslutter sig for at rejse til Brasilien. Hans fars ungdomsven, forretningsmanden Viktor Holbrandt, er blevet en indflydelsesrig og magtfuld spiller i det brasilianske samfund, og fortælleren søger tjeneste i hans virksomhed SPARTA. Gradvis kommer fortælleren dybere og dybere ind bag facaden på militærdiktaturet, og da det endelig går op for ham, hvem det er, han selv arbejder for, må han træffe et skæbnesvangert valg.

Kr. 80 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

 

Mandag 16. sept. kl. 17– Galleri Gaia, Østermarie: Mathilde Walther Clark - Lone Star

Mathilde Walter Clark er født og opvokset i Danmark hos sin danske mor, men tilbragte somrene i USA hos sin amerikanske far. Hun har udgivet flere romaner og har været tilknyttet dagblade og magasiner som fast klummeskribent, fx litteraturklummen i Information. Gennem sine personlige essays i bl.a. Politiken, Weekendavisen og Information har hun endvidere markeret sig som en af sin generations fremmeste essayister.

Lone Star handler om en far og en datter og om alt det der adskiller dem. Om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Lone Star er nomineret til DRs Romanpris 2019 og er blevet solgt til udgivelse i USA på Deep Vellum Publishing i efteråret 2020 eller foråret 2021.

Kr. 100 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

 

Tirsdag 17. sept. – Rønne Bibliotek, Rønne:  Bornholms Børne og Unge Litteraturfestival: De er Danmarks bedste fantasyforfattere. De startede begge som meget unge med at skrive. De har vundet et utal af priser. Deres bøger er filmatiseret, lavet til musicals og oversat til en lang række af sprog. Kom og brug en dag på biblioteket i selskab med disse skønne forfattere.

Kl. 9: Skab din egen Superhelt workshop
Spiderman, Wonderwoman og selvfølgelig Ant-Boy. Tegneserier og børnebøger er fyldt med fantastiske superhelte.
Hvilken superhelt ville komme til live, hvis Du skulle bestemme? Hvordan ville han/hun se ud og med hvilke superkræfter? Det kan du finde ud af, når vi sammen med kulturformidler, forfatter og illustrator, Franz M.H. Bomberg dykker ned i superheltenes fantastiske verden og opfinder nye superhelte.

Kl. 11: Lene Kaaberbøl – Skammerens Datter, Vildheks og forfatterskabet

Kr. 70 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Kl. 13:  Kenneth Bøgh Andersen – Antboy, Djævlekrig og forfatterskabet

Kr. 70 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

Adgang til workshop+begge forfattere samt adgang for elever – henvendelse til Svanekegaarden 56497372

 

Onsdag 18. sept. kl. 19 – Grønbechsgaard:  Arild Batzer – At udgive bøger med hjertet!

Opvarmning: Birgithe Stender-Jensen 

Han er 72 år, manden bag Roskilde Bogcafé og forlaget BATZER & CO- og fik i år Blixenprisen som årets redaktør. Norske Arild Batzer har i over 40 år drevet boghandel og sit ikke-kommercielle forlag i Roskilde.

Hør om et forlagseventyr og mød en forlægger, som udgiver bøger med hjertet og har næse for at finde de gode forfattere (3 Nobel-Priser og flere Nordisk råds Litteraturpriser) før de store forlag opdager dem. 

Kr. 80 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

 

Torsdag 19. sept. kl. 17 – TV2-Bornholm, Aakirkeby: Niels Krause-Kjær – Mørkeland og Kongekabale

Opvarmning: Pernille T. Boldemann

Vi kender ham som vært på DR2-Deadline og så har han netop udgivet Mørkeland, som er en politisk thriller, der udspiller sig i gråzonen mellem presse og politik: Dagen før der udskrives folketingsvalg, bliver en ung fuldmægtig fra indenrigsministeriet fundet myrdet.  Den arbejdsløse journalist Ulrik Torp, der af Jobcenteret er blevet sendt i praktik hos Dagbladet, beslutter sig for at dække mordsagen. Sammen med en ung praktikant kommer Torp hurtigt på sporet af omfattende svindel inden for den politiske sfære, samt en lille mystisk kreds bestående af forhenværende politikere og førende embedsmænd.

Niels Krause-Kjærs hæsblæsende politiske spændingsroman Mørkeland er en selvstændig fortsættelse til hans populære debutroman Kongekabale, der blev filmatiseret af Nikolaj Arcel i 2004.

Kr. 100 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

 

Fredag 20. sept. kl. 17 – Galleri Benmel, Nexø: Knud Romer - Forfatter og samfundsrevser 

Knud Romer har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er prisbelønnet  konceptudvikler i reklamebranchen med bl.a. Corporate Image Prisen, Direct Marketing Særpris, Guldkorn og Cannes Lion Award. Knud Romer er kendt fra ’Smagsdommerne’ på DR2, som skuespiller i Lars Von Triers ’Idioterne’ samt Christopher Boes ’Allegro’. Knud Romer er også medforfatter på manuskriptet til ’Off Screen’, Christopher Boes prisvindende film fra 2006 med Nicolas Bro i hovedrollen og radiovært på Romerrige på Radio 24/7. Og så er han forfatter, i 2006 udkom den prisbelønnede roman Den som blinker er bange for døden og i 2018 udkom to’eren Kort over Paradis.

Kr. 100 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

 

Lørdag 21. sept. kl. 13 - Svanekegaarden: Marie Curie - et lys i mørket, fortalt af Anja C. Andersen og Frances A. Østerfelt

Bogen er en tegneserie eller det man kalder en graphic novel om Marie Curies (1867-1934) liv og forskning, og hvordan hun blev den første kvindelige modtager af Nobelprisen i fysik for sin forskning i radium. Forsker i stjernestøv, Anja C. Andersen, og dr.odont., Frances Andreasen Østerfelt, fortæller i bogen og på Svanekegaarden deres historie om en af nyere tids helt ekstraordinære personligheder.

Bog er blevet udvalgt af Kunststyrelsen til at være med i deres katalog “Books from Denmark”, som udstilles på verdens største bogmesser.

Kr. 70 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

 

Søndag 22. sept. kl. 19 – Domen, Allinge: Kirsten Jacobsen - Fra Mærsk og Trier til Helmig og Lars Løkke.

Hun har skrevet en lang række biografier og portrætbøger om erhvervsfolk, kunstnere og politikere lige fra Peter Aalbæk, Erik Clausen og Henning Mankell til den stærkt roste Mærsk McKinney-Møller-biografi 'Husk altid ledestjernen'. Mød en prisbelønnet journalist, som i en alder af 76 år bliver med at portrættere store danske personligheder - senest med bogen om Lars Løkke Rasmussen, der dumpede ned midt i valgkampen.

Kr. 80 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge

 

 

AFLYST Puk Damsgaard – om Den sorte kat i Mosul og mellemøsten - Bhs. Litteraturfestival må med beklagelse aflyse arrangementet i Domen 22. september med Puk Damsgaard, idet DR skal filme i Mellemøsten under Litteraturfestivalen. Kunder der allerede har købt billet, vil få beløbet refunderet direkte fra Ticketmaster.dk

Med venlig hilsen Bornholms Litteraturfestival & Kulturugen

Lokale opvarmningsnavne til Litteraturfestival


Tre af øens lokale forfattere vil krydre programmet til Bornholms Litteraturfestival. De tre forfattere er Birgithe Stender-Jensen, Pernille T. Boldemann og Rakel Haslund-Gjerrild.
- Vi vil gerne give publikum lidt ekstra udover hovednavnet, som de har købt billet til. Og – så vil vi også meget gerne give en lokal forfatter en mulighed for at møde et publikum og gøre opmærksom på sig selv og sit forfatterskab, 
- Det er lidt inspireret af Steffen Brandts koncertrække Udenfor Sæsonen, hvor yngre musikere møder de mere erfarne og større navne. Her oplever publikum en musiker, som de formentlig ikke kendte på forhånd, men forhåbentlig overraskes over. Det samme håber vi, at de lokale forfattere vil gøre til vores arrangementer.

De tre lokale forfattere er

Rakel Haslund-Gjerrild fra Nexø Søndag 15. sep  Birgithe Stender-Jensen fra Gudhjem Onsdag 18. sep. Pernille T. Boldemann fra Rønne  Torsdag 19. sep.

Hver især vil de til de respektive arrangementer varme op i ca. 15-20 minutter før hovednavnet går på.

Kontakt

Svanekegaarden
Skippergade 2-8
DK-3740 Svaneke
tlf. +45 56 49 73 72

booking@svanekegaarden.dk

Åbningstider

Udstilling: Pga Coronarestriktioner er årets første udstilling Henry Heerup på Bornholm - start 13. maj

mandag lukket
tirsdag lukket
onsdag lukket
torsdag lukket
fredag lukket
lørdag lukket
søndag lukket

Kontor & billetsalg (ej udstilling)

mandag 10 - 15
tirsdag 10 - 15
onsdag 10 - 15
torsdag 10 - 15
fredag 10 - 15
lørdag lukket
søndag lukket

Om Svanekegaarden

Østbornholms kulturcenter ligger i en af Svanekes mange gamle købmandsgårde.

I Svanekegaarden er der indrettet en lille intim teatersal, udstillingslokale, og refugium for arbejdende kunstnere.

 

Læs mere...

Nyhedsbrev

Gi' et like

SvanekeGaarden
© Svanekegaarden