Dato og klokkeslæt

28. april 19.30–22.30

Åben scene og sangskriveraften

Fri scene for alle, der skriver musik

Har du en ny sang, du har lyst til, at prøve af? Eller flere? Kom og del nye og gamle sange, vis hvad du arbejder på og prøv dine idéer af på et opmærksomt og nærværende publikum.

De to sangskrivere og sangerinder Nanna Schou og Julie Brammer inviterer til en aften med originalmusikken i fokus.

Aftenen starter med en lille koncert fra de to musikere og derefter er scenen fri til alle, der laver musik.

Nanna Schou udgav i 2019 den dansksprogede EP ” Du Sætter Spor”. Historierne derfra vil hun folde ud ved klaveret og supplere med nye kompositioner. Singleaktuelle Julie Brammer udgiver d. 7. april den første single ”Cocoon” fra hendes debut EP ”A Velvet Robe Testimony”, der udkommer drypvis fra april til oktober. Hun vil spille nogle af sangene derfra.

Vi ses til en skøn stund i sangskrivningens tegn!

Sørg for at informere Nanna eller Julie, hvis du har brug for noget bestemt udstyr for at kunne spille din musik.

Sted

Svanekegaarden Billetter købes i døren eller bestilles på mail booking@svanekegaarden.dk og betales på mobile pay 14735

Pris

Kr. 50. Gratis for optrædende