Alle arr. starter kl. 15.30
Mød en forfatter er støttet af
Her er datoer mv for efteråret 2020 samt praktiske detaljer i forbindelse med gældende Covid-19 retningslinjer:
Række 2020 - efterår MØD EN FORFATTER
Søndag 20. september: Leif Davidsen - Forræderens børn (2020)
Forræderens børn er et hæsblæsende spiondrama med internationale forviklinger, magtspil med tråde til Putins Rusland – og et gensyn med søskendeparret Tor og Laila, som vi mødte i Djævelen i hullet fra 2016.
Et giftmord på en russisk mand i Ringkøbing bringer en modvillig Tor i kontakt med den russiske efterretningstjeneste og til Danmark. Snart kastes både Tor og Laila på en farefuld færd igennem Europa over Italien og til Volgograd.
Men hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle han dræbes? Og hvem kan Tor og Laila stole på i deres jagt på sandheden?
Leif Davidsen skriver med stor indsigt i internationale og især russiske forhold – og med inspiration fra virkelige begivenheder. Hans bøger er oversat til femten sprog, og forfatterskabet er tildelt flere priser bl.a. Læsernes bogpris, Boghandlernes Gyldne Laurbør og Glasnøglen for årets krimi i Skandinavien.
Søndag 18. oktober: Kristian Bang Foss - Frank vender hjem (2019)
De flydende grænser mellem komik og tragedie er gennemgående i Kristian Bang Foss’ forfatterskab, som skildrer tilværelsen i udkanten af det etablerede samfunds normer og handlingsmønstre. Forfatteren er nomineret til DR Romanprisen 2020 for 'Frank vender hjem', som skildrer danske klasseforskelle gennem Franks dannelsesrejse fra Hvidovre til Whiskeybæltet. Det er en svær kunst at balancere mellem humor og alvor, men det lykkes på blændende vis for Kristian Bang Foss i samtidsromanen om to familier fra vidt forskellige samfundslag.
Søndag 29. november: Eva Tind – Ophav (2019)
Eva Tind arbejder ofte på tværs af kunstarter- og med identitet, kultur og tilhørsforhold som gennemgående temaer. Hun debuterede i 2009 med digtsamlingen ”Do”, der spejler en kvindes danske kulturbaggrund i hendes koreanske oprindelse; bogen indbragte hende Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik af Det Danske Akademi. I 2011 udkom digtsamlingen ”Eva + Adolf”, i 2012 romanen ”Rosenvej” og i 2014 romanen ”Han”. I 2015 blev hun tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, i 2016 Otto Rungs forfatterlegat, og samme år udkom ”Astas skygge”, hendes personlige portræt af Asta Nielsen.
Hendes seneste roman ”Ophav” er en historie om familiebånd på tværs af kontinenter og om før eller siden at blive forladt af sine nærmeste. Eva Tind er nomineret til DR Romanprisen 2020.
Eva Tind er født i 1974 i Pusan, Korea, og opvokset som adoptivbarn i Låsby. Hun er forfatter, billedkunstner og filmskaber med uddannelse fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2001.
Praktiske bemærkninger:
Alle tilmeldte forårssæsonen er automatisk flyttet til efteråret – såfremt der er nogen der IKKE har mulighed for at deltage, må I meget gerne kontakte kontoret pr. mail Booking@svanekegaarden.dk el. tlf. 56497372.
I følge gældende retningslinjer må vi pt. have 43 personer i salen med behørig afstand, derfor kan man i efteråret IKKE overlade sin plads til andre – hvis det skal lykkes at gennemføre.
Vi håber naturligvis at afstandskravet bliver ændret – men indtil videre kan vi ikke gøre andet.
Med hensyn til forårssæsonen 2021 , så benytter vi anledningen til at ændre på ”Mød en forfatter” så vi fremover følger kalenderåret – dvs. at 2021 – 6 navne offentliggøres ultimo november/primo december.
Vi glæder os til at se jer 20. september til Leif Davidsen
Tilmelding: EFTERÅRET ER UDSOLGT!
På Svanekegaarden på tlf. nr. 56 49 73 72 eller mail til booking@svanekegaarden.dk
Konto nummer til indbetaling/overførsel Nordea 0650 6505 748 601
De enkelte rækker koster 275 kr. (125 kr. for studerende og u. 25). Tilmelder man sig begge rækker samtidig, er prisen 500 kr. (200 kr. for studerende og u. 25).
Løssalg (såfremt der er ledige pladser) kr. 120,- samt kr. 50,- for studerende og u. 25.
Såfremt man var tilmeldt forårssæson 2020 - flyttes man automatisk til Efteråret 2020, ønsker man denne refunderet bedes man kontakte kontoret pr. mail


