Svanekegaardens Kunst- og Kulturforenings årsberetning 2019
2019 blev et helt usædvanligt godt og aktivt år for Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening.
I årets løb har Svanekegaarden haft 16.132 besøgende, heraf 7.304 i Kunst- og Kulturforeningens regi; foreningens gæster fordeler sig med 6.812 til udstillingerne og 492 til foreningens øvrige syv arrangementer i teatersalen; – det giver et gennemsnitligt besøgstal på 973 pr. udstilling og 70,3 til arrangementerne og det er vi rigtig godt tilfredse med. Medlemstallet er pr. 1. marts i år 530 - det højeste nogensinde; så det tager vi – alt i alt – som et udtryk for, at det, vi laver, stemmer meget godt overens med det, medlemmer og andre gæster vil have.
UDSTILLINGERNE
Vi tilstræber, at foreningens udstillinger både viser værker af lokale og udefra kommende kunstnere, at der er en blanding af velkendt og nyt, af det letforståelige og det mere svært tilgængelige. Og endelig skal der være en bred vifte af retninger og genrer inden for kunsten og kunsthåndværket. Fællesnævneren er, at kvaliteten skal være i orden.
MALERIER af MARSKENS MALER – DAN THUESEN
Vi indledte året med en udstilling af Dan Thuesen. Thuesen er født og bor i Højer. Hans landskabsmalerier fanger præcist indtrykkene og stemningen fra marsken, det særegne flade landskab med den skarpe horisont og høje himmel på den jyske vestkyst. – og den velbesøgte udstilling blev en smuk start på året.
I teatersalens foyer kunne man se de værker, der var til udlodning på generalforsamlingen 2019.
Det, der købes til udlodning, afspejler bredden og kvaliteten i udstillingerne – når vi undtager det, som har været for dyrt at købe eller ikke egner sig til de små hjem, som f.eks. store installationer.
Og det er også en tilfredsstillelse at kunne vise medlemmerne, at der er kvalitet i det, foreningen bruger nogle af pengene til.
BORNHOLMS CENSUREREDE FORÅRSUDSTILLING 2019
I weekenden op til påskeferien åbnede Bornholms Censurerede Forårsudstilling som blev besøgt af mere end 1100 gæster, der denne gang kunne se 115 værker af 39 kunstnere – endnu engang publikumsrekord.
Tak til alle, der ville deltage, tak til censorerne for det store, store arbejde med at vælge ud og for skriftligt at motivere de to studie- og rejselegater, der blev uddelt.
Tak til Bryghuset, og tak til Dagli’Brugsen i Svaneke for vin til både denne fernisering og flere andre. Og sidst, men ikke mindst tak til Regionskommunen og Fællesrådet for de to rejse- og studielegater og til Sparekassen Bornholms Fond og Nordea-fonden for at støtte udstillingen økonomisk.
BEN WOODHAMS - KYST
- maj åbnede vi Ben Woodhams KYST. Fra 5. januar 2018 og året ud har Ben Woodhams hver fredag – fra solopgang til solnedgang uanset vejret – vandret Bornholm rundt, og på de steder han kom, tegnet og malet, hvad øjet fangede; det blev til en unik billed-fortælling i 52 afsnit, og vi følte os utroligt privilegerede, da Ben spurgte, om ham kunne udstille hos os.
Da vi tænkte, at der nok ville komme mange gæster, valgte vi at udvide udstillingsperioden til to måneder; det viste sig at være en god disposition, for KYST blev et tilløbsstykke – 2503 gæster kom der – det dobbelte af den censurerede, som ellers altid er årets højdespringer; det største antal gæster i Kunst- og Kulturforeningens historie.
- maj holdt Ben også en workshop for børn, der havde en udbytterig dag – først med at male og tegne i det fri, og derefter ophængning og fernisering i værkstedet for forældre og pårørende – og et par af os andre, som serverede ”børnechampagne” i dagens anledning. Fint på den måde at åbne den kommende generations øjne for den ø, de bor på, og hvordan de også kan bruge den.
Sommerudstillingen
DEA TRIER MØRCH – SARA TRIER
Tidligt i 2018 havde vi fået en aftale i stand om at vise GRAFISKE VÆRKER AF DEA TRIER MØRCH.
Dea Trier Mørch døde i 2001 60 år gammel; hun var humanist og socialrealist og en pionérfigur i den feministiske kunst i Danmark. Hun skildrer menneskelivet direkte, men også med stor respekt og værdighed. Hun koblede det nære liv og tidens politiske strømninger til ét samlet projekt, menneskelivet med alt, hvad det rummer.
Vi blev lidt bekymrede, da vi senere erfarede, at Louisiana også havde fået ideen, men vi kom først, og heldigvis er Deas produktion stor nok til, at det blev to helt forskellige udstillinger, og både Sara og Tobias, Deas børn, var begejstrede for det, de så i Svaneke.
I teatersalens foyer viste vi samtidig BILLEDVÆRKER AF SARA TRIER, Deas datter.
Heldigvis er Sara ikke blot sin mors datter, men kunstnerisk set helt sin egen; hun fortæller historier fra det hektiske, myldrende hverdagsliv i byen, ofte kvinder og børn, malet med en enkel, vibrerende streg og et satirisk bladtegnerudtryk.
Sensommerudstilling KIRSTEN KLEIN – KAZUYO IMAI.
Så nåede vi til sensommerudstillingen, hvor vi havde den glæde at vise KIRSTEN KLEINS FOTOUDSTILLING ØJEBLIKKE AF NÆRHED. Kirsten Klein er en af Danmarks fineste landskabsfotografer – om ikke den fineste. Der er en utrolig følsomhed og et helt særligt nærvær i hendes billeder.
Forud for udstillingen skrev hun bl.a.: ”Svaneke har fra min tidligste barndom haft en helt særlig plads i mit hjerte. … oplevelsen ved at springe fra klippe til klippe og se den spændende verden der gemmer sig mellem stenene er uforglemmelig, og minderne bliver levende når jeg møder tilsvarende lokaliteter andre steder i verden. Minderne om at bade mellem disse klipper i morgenlyset eller på de lune eftermiddage at lægge sig på de solvarmede klipper… Den svundne verden i huset på kanten af byen, hvor tiden stod stille og alting synes uforanderligt……..”
Og i teatersalens kunne vi endnu engang glæde os over KAZUYO IMAIs poetiske akvareller og grafiske værker.
Efterårsudstillingen ANNE BIRTHE HOVE retrospektiv udstilling
Anne-Birthe Hove, der døde i 2012 var en af Grønlands betydeligste billedkunstnere. De sidste 10 år af sit liv boede hun sammen med sin mand Thomas Stensgaard i Saltuna.
Gennem årene arbejdede hun med mange medier og materialer – og formaterne rakte fra frimærker til den 41 meter høje skorsten på elværket i Aasiaat; men først og fremmest var hun grafiker, og det var da også grafikken, som var det centrale i hendes retrospektive udstilling i Svanekegaarden.
Anne-Birthe Hoves grafiske livsværk dækker iøjnefaldende og talentfuldt en meget afgørende periode i Grønlands historie og skildrer ofte forholdet mellem mennesker og natur. Anne-Birthe var værdsat i både Danmark og Grønland, fik flere gange Statens Kunstfonds legat og modtog i 2012 Grønlands Selvstyres Kulturpris.
Vi skylder Thomas Stensgaard stor tak, fordi han åbnede arkivet og var med til at vælge værkerne til udstillingen; desværre døde Thomas pludselig og uventet kort efter udstillingens afslutning, men så meget desto større er taknemmeligheden over at vi nåede den udstilling – og over at Thomas var meget glad for udstillingen.
I teatersalens foyer viste vi fine akvareller: LONE SCHIØTZ – DET DER UDE
Lone Schiøtz skrev: ”Siddende ude i det, med pensler, farver, vand og papir, mere eller mindre mageligt - man bliver jo ikke yngre – er jeg temmelig lykkelig
Udover en dyb og ydmyg taknemmelighed over at opleve mig selv som en del af den natur, jeg har sat mig i, håber jeg da også hver gang, at det vil lykkes at "oversætte" noget af det, jeg ser og føler, til akvarel.” Tak, Lone, for det lykkedes.
Årets sidste udstilling var SCENEBILLEDER af NULLE ØIGAARD – GEORG METZ
På trods af, at Nulle Øigaard har rundet de 85, er hun fortsat en aktiv billedkunstner. Ud over at glædes over hendes smukke, florlette billedtæpper, fik vi også lejlighed til at kigge ind i billedmagerens værksted, da hendes søn, Lasse Spang Olsen skabte en fin lille film om sin mor, som man naturligvis kunne se.
De fleste kender Georg Metz som foredragsholder, skribent og journalist; men de færreste ved, at han også er operaelsker – og at han har tegnet siden han var barn. Så i stille stunder i sit værksted skaber han tredimensionelle miniaturetableauer af ikoniske scener fra operaens verden. Og mens Aida, Don Giovanni, la Boheme ses på scenen, udspiller der sig samfundsaktuelle og humoristiske situationer bag kulisserne.
FORENINGENS ØVRIGE ARRANGEMENTER
RAKEL HASLUND-GJERRILD - EN BORNHOLMER MED GUL JORD UNDER FØDDERNE.
Årets første cafearrangement var lagt i munden på den bornholmske forfatter Rakel Haslund-Gjerrild. Rakel har gennemrejst Kina på kryds og tværs gennem flere år, og 27. januar kom vi med på rejsen, da hun fortalt om det moderne Kinas umådelige kontraster ved at slå ned på en række steder og fortælle om møder med mennesker, der bor langs Den Gule Flod. En spændende og oplysende aften.
NIELS JØRGEN RIIS & GUIDO PAVAETALU– ved flyglet LEIF GREIBE
- februar holdt foreningen sin årlige Kyndelmissekoncert, hvor Niels Jørgen Riis og Guido Pavaetalu sang, akkompagneret af Leif Greibe. Danske sange, lieder – opera. Der var stuvende fuldt, og de mange tilhørere fik en skøn og festlig eftermiddag. Endnu engang.
- pinsedag havde vi traditionen tro besøg af Georg Metz: SANGE OM SÆDELIGHEDEN - foredrag med fællessang Denne gang handlede det om det moderne gennembrud, og hvad deraf fulgte. Det var oplysende, historisk og morsomt – og det talstærke publikum fik rørt stemmerne.
Så tog Fonden over med et flot, tæt program hen over sommeren.
I slutningen af august var foreningen på banen igen.
Kunsthistorikeren Bente Scavenius og forfatteren, kulturjournalisten Bo Tao Michaelis udgav I 2018 Danmarksbilleder: litterære landskaber og maleriske motiver (2018) et kulturhistorisk pragtværk med flotte billeder og velvalgte litterære fund; så søndag d. 25. august tog de os med på en rigtig lystvandring, et parallelløb gennem billedkunst og litteratur fra Oehlenschläger til Pryds Helle – og masser af fine billeder. Endnu en herlig søndag eftermiddag i Svanekegaarden.
Årets sidste foredrag var lagt i hænderne på redaktør RIKKE RIEGELS. Anledningen var 500-året for Leonardo da Vincis død. Rikke Riegels, der har studeret renæssancekunst i Italien, har også redigeret Carl Henrik Kochs pragtværk LEONARDOS UNIVERS, så foredraget var naturligvis ledsaget af en række smukke billeder.
Nok om programmet. Her er det på sin plads at rette en varm tak til Dansk litteratur i Danmark (det tidligere Forfattercentrum) under Statens Kunstråd, som har givet honorarstøtte til de fleste af foredragene. Uden støtten ville vi ikke have haft økonomi til disse arrangementer; det er dejligt at få kulturel valuta for nogle af skattekronerne. Så vi sender en varm tak til Statens Kunstråd.
OM SVANEKEGAARDEN
Der er vist ikke mange uden for huset som kan forstå, hvordan ”model Svanekegaarden” hænger sammen, og da fonden Svanekegaarden ikke har nogen generalforsamling, opsummerer vi lige:
Fonden Svanekegaarden (som det officielt hedder) er en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse, som holder møde 4 gange om året. Bestyrelsen har nedsat et forretningsudvalg, som mødes en gang om måneden og samarbejder tæt med husets administrator. Mie Hjort er administrator og Lars Hansen er pedel. De udgør tilsammen Svanekegaardens personale – begge er ansat på fuld tid.
I Fondens forretningsudvalg er der fem medlemmer; Peter Riis og Hans Michael Kofoed Hansen er henholdsvis formand og næstformand for Fonden og udgør sammen med Ivan Schønning, Ole Ligaard og undertegnede Fondens forretningsudvalg.
Fondens opgave var oprindeligt at drive stedet og forestå et program i sommersæsonen. Så i 2002 blev Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening dannet med det primære formål at inspirere fonden og skabe lokalt liv i huset de to tredjedele af året, hvor Fonden ikke var på banen.
Nu er begge parter på banen året rundt. Kunst- og Kulturforeningen har caféarrangementer hver for- og eftersæsonen og har siden 2014 stået for alle husets udstillinger. Fonden har arrangementer hele året, så der er et tæt samarbejde om alt, hvad der foregår i huset; medlemmer af Kunst- og Kulturforeningen kommer gratis ind til udstillingerne og får rabat på foreningens arrangementer og på køb af kunst, men i øvrigt tror jeg ikke, gæsterne tænker ret meget over, hvem der arrangerer hvad - for ud over sommergæsterne er det jo det samme publikum, som kommer i huset hen over året – og det er kvaliteten i indholdet, der tæller.
Og samarbejdet er til gavn for alle parter. Derfor tak fra foreningen til Mie og Lars, forretningsudvalget og den øvrige bestyrelse i Fonden.
DET FRIVILLIGE ARBEJDE
Men to ansatte + et par håndfulde bestyrelsesmedlemmer kan jo ikke drive en institution, hvor der hen over året (2019) var godt 16.000 gæster, 1492 overnatninger omkring 90 kulturelle arrangementer og 7 udstillinger.
Derfor kan hverken Kunst- og Kulturforeningen eller Fonden Svanekegaarden, fungere uden frivillige.
Først og fremmest har vi vores eget SPD – ”Svanekegaardens passende damer m/k”. De passende mødes forud for udstillingerne med kunstnerne og får en indføring af den eller dem, der udstiller, så alle er klædt på til at give gæsterne et indblik i det kunstneriske univers bag udstillingerne. TAK KÆRE PASSENDE – I er uundværlige.
Peter Riis og Hans Michael Kofoed Hansen fra Fondens bestyrelse har fået etableret et superdygtigt hold af praktiske frivillige. De mødes nogle gange om året og kalker, malet og reparerer, så det er en lyst. Og med fire bygninger, én pedel og et driftsbudget der knapt dækker løn til personalet, er det uundværligt at have sådan et hold. TAK TIL DE PRAKTISKE.
Tak også til vore samarbejdspartnere uden for huset for støtte og godt samarbejde; det gælder ikke mindst de lokale foreninger og mange af øens andre kulturelle organisationer.
Og en stor tak til medierne på øen, trykte så vel som elektroniske. Vi bliver RIGTIG godt bakket op, og det er uvurderligt.
ØKONOMI og BESTYRELSESARBEJDE
I 2016 havde Kunst- og kulturforeningen for første gang underskud, bl.a. på grund af ekstraordinær indsats på markedsføringsområdet og indkøb af et køleskab. I 2017 gik regnskabet igen i plus – og der er det da heldigvis blevet. Og kassereren vogter over pengekassen, som var det hendes egen sparebøsse, og det er ikke det ringeste, man kan sige om en kasserer!
VILKÅRENE I DEN NÆRMESTE FREMTID
Kunst- og Kulturforeningerne på Bornholm har hen over årene stået over for økonomiske udfordringer. Da Bornholms Regionskommune for nogle år siden strøg de faste tilskud på 20.000 kr. til øens tre kunstforeninger (Bornholms Kunstforening, Galleri Rasch og os), flåede det slemt i foret, og Bornholms Kunstforening (øens ældste) har nu desværre måttet dreje nøglen rundt. Men her har vi da holdt skindet på næsen indtil videre.
I 2019 fik vi endnu et par økonomiske udfordringer: For det første får vi ikke længere sponsorbilletter til færgetransport. I Bornholmstrafikkens tid fik Kunst- og Kulturforeningen årligt 6 returbilletter og Fonden (vistnok) 18. Det er en kraftig forøgelse af transportomkostningerne, at de billetter ikke er der mere. Desuden er er udgifterne til annoncering, forsikring og transport af udstillinger steget og blevet rigtig dyrt.
Og hvordan skal vi så få råd til det, vi gør? Ja det eneste nogenlunde sikre, er kontingenterne; jo flere medlemmer, der er i foreningen, jo flere penge er der at arbejde med; og heldigvis er medlemstallet på 530 det højeste, der har været.
Så foreningens ønske for det nye år er: FLERE MEDLEMMER. Hele verden bør være medlem af Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening. Hjælp os – og dermed jer selv – med at opfylde nytårsønsket. Det ønsker vi rigtig meget.
BESTYRELSEN
I bestyrelsen gør vi det så godt, vi kan, men det er altid godt med respons – så ris og ros, gode forslag modtages gerne – det samme gør nye medlemmer.
Det er mit trettende år i bestyrelsen og mit tolvte som formand, og efterhånden er ”årets gang i Kunst- og Kulturforeningen” blevet en del af hverdagen. Men både Helga og Gudny har faktisk været med siden begyndelsen i 2002 – i 18 år, mine damer og herrer!
Men en formand er ikke en forening – den består først og fremmest af sine medlemmer og dernæst af den bestyrelse, de har valgt.
Og derfor er det uvurderligt for foreningen i almindelighed og for formanden i særdeleshed, at hele bestyrelsen bakker op og tager fat. Tak allesammen for sliddet og det muntre samvær. Jeg håber, at vi bliver ved med at finde arbejdet lige så inspirerende, som det har været indtil nu.
Og under alle omstændigheder – nej, først og fremmest:
TAK medlemmer, fordi I er medlemmer – for uden jer ville det hele ligesom ikke være til så meget.
Vibeke Eskesen, fmd.