• Kalender
  • Boliger, Sal
  • Om Svanekegaarden
  • Arrangementer
  • Bornholms Litteraturfestival 2019
  • Masterclasses 2022: Musical, Opera, Cello,
  • Mød en Forfatter 2019-20
  • Bhs censurerede forårsudstilling 2021
  • Mød en Forfatter 2021
  • Bornholms Litteraturfestival 2020
  • Svanekegaardens Venner
    • Generalforsamling
      • Formandens beretnin
      • SV Referat generalforsamling
      • Regnskab 2021 og budget 2022
    • Indmeldelse Svanekegaardens Venner
    • Vedtægter Svanekegaardens Venner 2021
  • Coronarestriktioner
  • Mød en Forfatter 2022
  • Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2022
  • Kulturkuffert
  • DE
Åbent i dag 13 - 16
  • Generalforsamling
    • Formandens beretnin
    • SV Referat generalforsamling
    • Regnskab 2021 og budget 2022
  • Indmeldelse Svanekegaardens Venner
  • Vedtægter Svanekegaardens Venner 2021

Generalforsamling den 9. april 2022 på Svanekegaarden


Generalforsamlingen blev konstateret rettidigt indkaldt med dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning om Foreningens virksomhed i det forløbne år.
4. Forelæggelse af årsrapport (regnskab) til godkendelse.
5. Orientering om budget og fastsættelse af kontingent.
6. Indkomne forslag fra bestyrelse eller Foreningens medlemmer.
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af suppleanter
9. Valg af revisor.
10. Eventuelt.
**************************************************************************

Ad 1: Dirigent blev Gitte Thyme Duvald, foreningens kasserer.

Ad 2: Referent var Birgitte Jallov.

Ad 3: Formand Karin Elisabet Holm-Sørensen delte levende sin formandsberetning (Annex 1) og
understregede ved flere lejligheder foreningen ’Svanekegaardens Venners’ (SV) særlige rolle under Svanekegaardens tag: hvor Fonden Svanekegaarden (SG) står for et overflødighedshorn af høj-kvalitets kunst med mere end 100 kunst- og kulturoplevelser om året, så har SV den helt unikke mulighed for, i samarbejde med Fonden, at involvere bornholmere i udvekslinger og aktiviteter. SVs medlemmer – og der er kommet 75 nye til siden årsskiftet, nu i alt mere end 250 - vil fortsat blive inviteret ind i samarbejder – også som frivillige hjælpere ifm kalkning og anden lettere fysisk vedligeholdelse, og omkring afholdelse af de mange arrangementer. SVs medlemmer vil for eksempel blive indviteret til at deltage i en udendørs arbejdsdag i maj – med al den efterfølgende hygge, der hører sig til.
Den spændende beretning om SV’s første 9 måneder – delvis præget af Corona-nedlukning – blev modtaget med applaus fra de fremmødte medlemmer, som delte forskellige forslag til den nye venne- og støtteforening:
• I SVs vedtægter’s §10 omtales muligheden for at indkøbe kunst og udlodde det ved general- forsamlingen. Dette var ikke muligt i år, som formanden understregede. Et medlem foreslog i fremtiden hellere at indkøbe flere mindre værker, så flere medlemmer vil kunne vinde.
• Det seneste år har 300 huse med bopælspligt skiftet ejere. Det blev foreslået at SV kunne opsøge de nye Svaneke-boere, med information om Svanekegaarden og SV. Det blev også nævnt, at man kunne overveje at inkludere sådant i en generel ’tilflytterpakke’.
• Det blev foreslået at ’pakke’ forskellige frivilligopgaver overskueligt og klart, såsom: 4 timers kalkning
i maj, pasning af udstilling kl. 13-16 en dag om ugen eller hver anden uge, eller?
Bestyrelsen i SV kunne fortælle, at den netop påtænker at have en ’frivilligkoordinator’ som en af
bestyrelsens hverv, når den konstituerer sig, og takkede for forslaget.

• Det blev anbefalet at understrege i kommunikation at Svanekegaarden er et kultur-centrum for hele øen – ikke kun for Svaneke. Fonden’s tilstedeværende bestyrelses-medlemmer kunne fortælle, at have arbejdet på netop dette, og at SGs besøgende er meget bredere sammensat end tidligere – men selvfølgelig kan der gøres mere!
• Det blev konstateret at se på rabatordningen, for at sikre balance i økonomien også hvis meget dyre kunstværker ville blive erhvervet af SV medlemmer, som jo får 10% rabat.

Ad 4: Årsregnskabet blev gennemgået (se Annex 2), og godkendt med applaus.

Ad 5: Budgettet blev godkendt (se Annex 3) og der var enighed om at bibeholde de kontingentsatser vi har nu: 175 kr for enkeltpersoner og 300 kr for en husstand.

Ad 6: Der var ikke indkommet forslag til behandling ved generalforsamlingen.

Ad 7: Formanden orienterede om at tre bestyrelsesmedlemmer har set sig nødsaget til at trække sig af private årsager: Charlotte Backhausen, Annette Buhl og Jesper Petersen. Jesper har dog tilbudt fortsat at være tilknyttet og at løfte konkrete opgaver. Ydermere understregede Karin, at bestyrelsesmandater varer i to år ad gangen, og hvor to af fem medlemmer vil være på valg i ulige år, vil tre af bestyrelsens medlemmer være på valg i lige år.
Karin Elisabet Holm-Sørensen, formand og Gitte Thyme Duvald, kasserer, fortsætter i bestyrelsen et år endnu. De vil være på valg næste år – i ulige år. Nye medlemmer i bestyrelsen er: Marianne Suhr Cameo, Orla Søborg Madsen og Birgitte Jallov, som vil være på valg i lige år. Fonden Svanekegaardens bestyrelse udpeger to medlemmer til bestyrelsen. Disse er Lars Nørgård og Hans Michael Kofoed-Hansen.
Bestyrelsens nye sammensætning blev bekræftet ved applaus. Den konstituerer sig ved førstkommende møde indenfor de nærmeste uger.

Ad 8: Valget af suppleanter fandt ikke sted, da ingen tilstedeværende, stillede op. Generalforsamlingen gav derfor bestyrelsen mandat til selv at identificere suppleanterne.

Ad 9: Valget af revisor faldt på ’Svaneke Revision’ – med applaus.

Ad 10: Under punktet ’Eventuelt’ fortalte Birgitte Jallov fra Fondens bestyrelse om arbejdet med den nye strategiske plan og med at styrke Svanekegaardens organisation. Birgitte viste den væsentlige udvikling i besøgstal fra 2007 til 2019 og præsenterede udviklingsplanerne, hvor Svanekegaarden bortset fra (i) en fortsættelse af den nuværende meget brede og stærke kunstneriske profil og høje kvalitet, planlægger (ii) en videreudvikling af stedets Jazz-profil; (iii) styrkelse af tilbud med og til børn og unge; og endelig (iv) Saloner, der tager etiske og moralske problemstilllinger i tiden under behandling og som et mindre sær-program vil afholde en årlig dag, hvor alle aktører, der arbejder med det bornholmske sprog kan mødes og inspirere hinanden.
Det blev fra salen foreslået, at dette punkt ’Orientering fra Fonden Svanekegaarden’ burde være et fast punkt på dagsordenen ved SVs generalforsamlinger fremover. Det blev besluttet.
Fondens næstformand, Hans Michael Kofoed-Hansen takkede SVs bestyrelse for arbejdet.

Dirigenten konstaterede at der ikke var mere på dagsordenen og takkede for god ro og orden. For referatets rigtighed underskriver vi:

og
Karin Elisabet Holm-Sørensen, Formand Birgitte Jallov, Referent

Kontakt

Svanekegaarden
Skippergade 2-8
DK-3740 Svaneke
tlf. +45 56 49 73 72

booking@svanekegaarden.dk

Åbningstider

Udstilling: Bhs. Censurerede Forårsudstilling 2022

mandag lukket
tirsdag lukket
onsdag lukket
torsdag 13 - 16
fredag 13 - 16
lørdag 13 - 16
søndag 13 - 16

Kontor & billetsalg (ej udstilling) :

mandag lukket
tirsdag 10 - 16
onsdag 10 - 16
torsdag 10 - 16
fredag 10 - 16
lørdag lukket
søndag lukket

Om Svanekegaarden

Svanekegaarden - Bornholms Kulturcenter ligger i en af Svanekes mange gamle købmandsgårde.

I Svanekegaarden er der indrettet en intim koncertsal/teatersal, udstillingslokale, samt refugium for arbejdende kunstnere.

 

Læs mere...

Nyhedsbrev

Gi' et like

SvanekeGaarden
© Svanekegaarden