Dato og klokkeslæt

8. Oktober 19.30–22.00

The Copenhagen Soul Trio

feat Niels HP

"Min musik lyder nok som noget skrevet af en soulsanger der engang har mødt en mand fra Cuba." Lyder det fra komponist og sanger Niels HP der gæster Svanekegaarden tirsdag 8. oktober.

I 90erne optrådte han i i diverse TV-shows og turnerede flittigt i Danmark og Europa med funkbandet Ridbin' Thumb. Han har været med i ”Hair” på Betty Nansen Teatret og Mogador Teateret i Paris. Han har spillet rollen som Knud i den Reumert vindende musical "Den eneste ene" i Forum Kbh og Forum Horsens. Han har turneret med DR Bigband, udgivet flere soloalbums, og i øvrigt uddannet som sanglærer/vocal coach fra Complete Vocal Institute.

Med sig denne aften har han Copenhagen Soul Trio bestående af de danske verdensstjerner Michael Blicher - saxofoner, Dan Hemmer – orgel, der turnerer verden rundt med Steve Gadd (Paul Simon, Frank Sinatra, Paul McCartney, Eric Clapton) samt den norske  trommeslager og komponist Snorre Kirk, der  i de seneste mange år har været en fast gæst på de internationale jazzklubber og festivaler, hvor han har gjort sig bemærket som sideman med nogle af de mest prominente jazzartister fra Skandinavien, samt med internationale størrelser som Diane Schuur, Stephen Riley og Eric Reed.