Dato og klokkeslæt

15. August 17.00–19.00

Halfdanskerne

Alt hvad du længes mod

Hvis man er til poetiske tekster, stærke stemmer, flotte arrangementer og folk/vise-musik i en moderne og traditionsbevidst aftapning, så har en koncert med HALFDANSKERNE alt man har behov for.

Benny Andersen, Tove Ditlevsen, Jeppe Aakjær, Piet Hein, Frank Jæger og naturligvis Halfdan Rasmussen er blandt de danske digtere, der bliver taget under kærlig og musikalsk behandling.

Siden HALFDANSKERNE i 2008 begyndte deres samarbejde om at arrangere og fortolke sange af danske digtere som Halfdan Rasmussen og Benny Andersen, er det kun gået en vej – fremad. 

Trioen har nemlig alt hvad der skal til. Et stort overblik over den poetiske danske sangskat og historierne bag, en stærk fornemmelse for, hvilke sange de kan gøre relevante og aktuelle i nye, gennemarbejdede versioner, og en usædvanlig evne til at formidle kulturarven på en morsom, nærværende og underholdende måde. Det hele serveres af tre flotte, velklædte fyre med smukke, akustiske instrumenter, som fyrer den af på scenen og akkompagnerer de personlige og vellydende vokale fortolkninger. Samlet set leverer de en koncertoplevelse i absolut topklasse.

HALFDANSKERNE har allerede været landet rundt flere gange. Trioen har leveret det ene successhow efter det andet, og er i stand til at tiltrække et stort og engageret publikum hvor end de kommer frem. Det er blevet til 4 CD-udgivelser, senest ”De største sange”, som udkom i februar 2017 på det ansete pladeselskab Exlibris, har været på flere hitlister, og lige som de tidligere albums har kunnet høres i DR. De har også lavet tv og lokalradio, og har en stor skare af begejstrede fans, som følger dem på facebook, Youtube og andre sociale medier.