Georg Metz

Ofte fremstilles pressens folk som oprørske urostiftere. For 50 år siden blev journalisterne i DR kaldt røde lejesvende, og den fordom er stadig fremherskende. I USA stoler store dele af befolkningen ikke på kritiske journalister i de klassiske medier. Efter Trump kaldes de fake news – som pressen i Weimar-republikken af Goebbels blev kaldt Lügenpresse.

Sandfærdigt er det imidlertid at regne de traditionelle medier for samfundsbevarende; de forsvarer forfatning, statsform skik og brug og den vedtagne retsorden, og forholder sig omvendt skeptisk til de kræfter, der anfægter retssamfundet og dets spilleregler. Således defineres pressens opgave. Sker der brud på den almene orden, beskrives og vurderes fænomenerne.

Den rolle anfægtes i disse år af konspirationsteoretikere og af andre, der ønsker at nedbryde reglerne med henblik på at gennemføre mere autoritære ledelsesformer. Om det så sker i USA – eller på et mere uskyldigt, men principielt samme plan med Rigsretten i Danmark.

Når politikere dikterer præmisserne for deres handlinger, hævder de ofte folkets tilsidesatte vilje som drivkraft.

Retten og retsopfattelsen udpringer i USA af The Constitution, i Danmark af Grundloven af 1849, som fundamentalt hviler på samme opfattelser af magtdelingen, af ejendomsforhold, af fædreland, kirke, konge, rettigheder og pligter.

Selve Grundloven og lovene i øvrigt med aner i Middelalderens landskabslove og Christian 5. Danske Lov har ikke været revideret siden 1953. Det bærer den i høj grad præg af.

Under alle omstændigheder er det på sin plads at diskutere det retsgrundlag vi lever på, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt i retlig og demokratisk henseende.