Dato og klokkeslæt

19. juli 19.30–21.30

Ibrahim Electric

dansk acid-power-beat-blues-jazz

IBRAHIM ELECTRIC er en fantastisk Live-oplevelse og vi glæder os til at igen byde indenfor til et brag af en havekoncert. - De 3 herrer har lovet at sørge for godt vejr!

Den fandenivoldske danske trio IBRAHIM ELECTRIC har i løbet af de senere år markeret sig som et af de mest originale og populære nye orkestre på den europæiske musikscene.

Deres energiske, udadvendte og til tider provokerende musik har henrykket folk overalt, hvor de er kommet frem. IBRAHIM ELECTRIC har spillet succesfulde koncerter på klubber og festivaler i omkring 25 forskellige lande på 4 forskellige kontinenter, lige fra Shanghai til Vancouver, fra Monte-Carlo til Moskva og fra Varanger til Casablanca.

IBRAHIM ELECTRIC består af intet mindre end tre store kapaciteter indenfor dansk musik, nærmere betegnet guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Alle har de skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene, både i egne projekter og som ”sidemen” hos forskellige kunstnere i ind- og udland, og ingen andre end denne trio kan spille med denne højenergi og samtidig bevare det virtuose og legende i musikken.

En musik som trækker på så mange forskellige referencer som jazz, funk, surf, afrobeat, 50'er rock 'n' roll, soul, blues, disco m.m... Alle disse musikalske referencer bliver blandet sammen til den klassiske "Ibrahim Electric-gryderet", hvor grundelementerne stadig - ligesom da bandet startede for 10 år siden - er energi, power, virtuositet og spilleglæde!

Med denne cocktail har Ibrahim Electric gjort spillestederne usikre rundt omkring i verden igennem de sidste mange år, i så forskellige lande som: USA – Canada – Morocco – Brazil – Denmark – England – Ireland – Scotland – Poland – Sweden – Norway – Finland – France – Germany – Lithuania – Latvia – Estonia – Netherlands – Belgium – Serbia – Greece – China – Korea – Thailand!

Tidligere udgivelser: ‘Ibrahim Electric’ (2004), ‘Ibrahim Electric Meets Ray Anderson’ (2005), ‘Absinthe’ (2006), ‘Ibrahim Electric Meets Ray Anderson – Again’ (2007), ‘Brothers of Utopia’ (2008), ‘Royal Air Maroc’ (2010), ‘Isle of Men’ (2012), ‘Rumours from Outer Space’ (2014), ‘The Marathon Concert’ (2017) og ‘Time Machine - part 1’ (2019) 'Time Machine' (2020)

’’Do you remember the feeling of listening to a band for the first time and being completely blown
away by the sheer majesty of the performance? For those of you who have experienced this, be
prepared for it to happen again. For those of you who don’t know what I’m talking about, you will
understand. Prepare yourself for Ibrahim Electric!” – Hammondbeat, USA

’’Ibrahim Electric losser mås, så det synger i hypofysen, for sikke et kraftoverskud disse tre unge
musikere lægger for dagen… det her er bedre end Viagra!” – Information, DK

”Dans, opfør dig vanvittigt, headbang – eller ryg noget græs og spis nogle sjove svampe. Lige
meget hvordan du lytter til Ibrahim Electric, bliver du nød til at indrømme, at de har en effekt på
din krop som alle tiders total-orgasme!” – Jazz Special, DK

”Gets under your skin and into your blood faster than a Ganges parasite... with their irresistible
guitar motifs and cantering percussion, Ibrahim Electric could be the soundtrack for a spaghetti
western in Mali” – All About Jazz, USA

 

Foto Christian Larsen, VEGA

Sted

Svanekegaarden

Pris

Kr. 250 inkl. billetgebyr
Køb Billet