Dato og klokkeslæt

15. april 15.30–17.30

DUO VENTUS og Bjarke Mogensen

En eftermiddag med klassiske musik

Michaela Hansen (fløjte)
Louise Anine Mogensen (klarinet)

Bjarke Mogensen (akkordeon)

“Siden jeg oplevede Duo Ventus for første gang i 2019 ved P2s kammermusikkonkurrence har det været en fornøjelse at følge deres komet-agtige udvikling. En særlig ære har det været at de for nylig inviterede mig til at spille på deres debutkoncert fra konservatoriet, samt koncerter og kommende Sverige-turné i 2024. 

Desværre er original-repertoiret for denne besætning ganske begrænset, for ikke at sige ikke-eksisterende, så vi har opdyrket et helt særligt repertoire for denne besætning af egne kompositioner og arrangementer fra den klassiske musiks og folkemusikkens uudtømmelige skatkiste.”

Bjarke Mogensen

Musik af Gabriel Faure, Claude Debussy, Antonio Vivaldi, Dmitrij Sjostakovitj, Astor Piazzolla og Bjarke Mogensen. 

Duo Ventus er et ungt, moderne, meget aktivt kammermusikensemble, der på kort tid har gjort sig bemærket i kammermusikkredse, både herhjemme og internationalt.

Duo Ventus havde som ensemble deres debut i 2017 i The 9th Osaka International Chambermusic Competition i Japan. Siden da har duoen rejst rundt i verden, deltaget i konkurrencer og spillet koncerter, bl.a. i sommeren 2019, hvor Ventus tog på en turné i Kina og gav koncerter på store scener Østkina.

Ved mange konkurrencer har Duo Ventus vundet priser, bl.a.

  • 2018, 1. pris i Busan Maru International Concerto Competition, hvor de optrådte som solister med Busan Symfoniorkester i Sydkorea
  • 2019, 1. pris og æresprisen ved Oskar Rieding Music Competition i Slovenien.
  • 2019, 1. pris ved den international musikkonkurrence Grand Prize Virtuoso i London – blev inviteret til at spille i Royal Albert Hall

Ventus modtog Sonnings talentpris og Rødovre Musikpris 2019, for deres præstationer. Samme år modtog Ventus Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens talentpris. Fonden uddeler hvert år de største ærespriser i Danmark til danske kunstnere. Opmuntringen hjalp duoen til at fortsætte deres arbejde med at skabe nyt repertoire og udvikle deres arbejde som kammermusikere.

I November 2021 debuterede ensemblet fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor de modtog højeste udmærkelse.

I januar 2022 modtog duoen “den unge kunstneriske elite”, som er et to årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond til unge, lovende kunstnere.

Bjarke Mogensen har, siden han som 13-årig debuterede som solist med München Symfonikerne, markeret sig som en af de mest efterspurgte og alsidige musikere på den klassiske musikscene i Danmark. Han debuterede i 2012 fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse og har siden været tilknyttet samme sted som underviser i accordeon og kammermusik. Sideløbende har han en omfattende karriere som solist og kammermusiker på internationalt plan. Hans unikke beherskelse af instrumentet har bragt ham rundt i hele verden, hvor han har gæstet koncerthuse som Concertgebouw i Holland og Carnegie Hall i New York. Bjarke Mogensen har medvirket til at ligestille accordeon'et med de etablerede klassiske instrumenter, hvilket blev understreget, da han modtog 1. prisen i European Brodcast Unions konkurrence for klassiske solister.  Bjarke har her i 2022 dels udgivet  Album for Astor – a Piazzolla tribute album og dels vundet P2 Prisen “Ny Klassisk” for albummet Dream Catcher (2021). Og så kommer han fra Bornholm!

Koncerten var oprindelig annonceret med Katrine Gislinge. som desværre måtte melde afbud - vi glæder os til at høre Katrine en anden gang,

Sted

Svanekegaarden

Pris

kr. 180 inkl. billetgebyr – unge u. 25 kr. 100
Køb Billet