Dato og klokkeslæt
15. okt–14. nov 13.00–16.00Mellem himmel og jord
Tryk 2 - Grafisk univers
Tryk2 medlemmer viser grafikkens mangfoldighed og særegenhed.
Det grafiske værksted Tryk2 ligger i hjertet af øen i Aakirkeby og er hjemsted for en gruppe grafikere - indenøs som udenøs. Tillige benytter et stigende antal grafikere fra ind- og udland værkstedet. Værkstedet tilbyder et bredt spekter af faciliteter.
Tryk2gruppen repræsenterer grafikere med forskellig baggrund, erfaring og tilgang til grafikken. Det giver et bredt spekter af teknikker og udtryk, som spænder over stregætsning, akvatinte, collografi, træsnit, monotypi, og mange flere.
De grafiske værker afspejler mangfoldige værker i tid, rum, tanke og motivverden – fra det rene sorte til sprudlende farver. Fra stille tableauer til det undersøgende og eksperimenterne.
Fælles er den intense proces, hvor grafikeren leger, eksperimenterer, vurderer, arbejder hen mod et mål, og hvor billedet tit tager over og definer det videre forløb.
Der er en intens spænding hver gang, grafikeren lægger pladen i pressen, papiret oven på, ruller det gennem pressen og derpå vender bladet, så trykket kommer til syne.
Udstillingen er åben 15. oktober - 14. november - torsdag-sødag kl. 13-16. samt hver dag i skolernes efterårsferie uge 42.
Under udstillingen holder Tryk2 holde Åbent Arbejdende Værksted i Aakirkeby hver onsdag fra kl. 13-16.:
Onsdag 20/10 – Josva Kleist,
Onsdag 27/10 - Lene Degett,
Onsdag 3/11-Linnea Jensen,
Onsdag 10/11 - Josva Kleist.
Her kan alle interesserede kikke forbi til en snak med grafikeren om aktuelt arbejde og om grafik i almindelighed