Dato og klokkeslæt

7.–16. okt 19.30–22.00

Hva’??? - Det er sgu da løgn!!

Svaneke-Cabaret 2022

Efteråret er snart over os – de to første weekender i oktober kommer tættere og tættere på, og Svanekegaarden er fyldt til randen med mennesker, der øver sig i årets cabaret.

De skønne mennesker i Svaneke-Cabareten har indtaget Svanekegaarden hvert andet år siden 2011, og de tager igen i år traditionen tro tidens trends og tåbelige tendenser under kærlig mishandling. Som sædvanlig var der ingen af dem, der havde tid til at lave cabaret, hverken de arbejdsramte eller de, der nu er pensionister. 

MEN: DE kan allesammen ganske enkelt ikke lade være med at lave cabaret! Så nu giver de deres kritiske bud på 2022, og her er deres undskyldning - eller noget:

Vi er ikke helt døde - endnu, selv om vores rødder og divaer går helt tilbage til det forrige årtusinde!! Vi har bare haft en påtvunget coronapause i 2021, for vi har jo i mange år haft en (tåbelig) ide om, at vi vil lave cabaret hvert andet år, og sidste gang var i 2019.

Så nu er der en frisk, coronafri forestilling på bedding, og den løber af stablen:

Fredag den 7., lørdag den 8. og søndag den 9. oktober, kl. 19.30
og Fredag den 14., lørdag den 15. og søndag den 16. oktober, kl. 19.30.

Spillere: Helle Kvanhauge - Aja Braid - Cecilie Mattsson - Nina Soelberg - Michael Espersen - Jørgen Sonne

Musik: Søren Hytholm - Niels Bachmann

Suffli og sangtekster: Ingrid Larsen

Scenografi: Gitte Helle

Plakat: Jane Hamilton

Billetsalg: Svanekegaarden

 

Sted

Svanekegaardens teatersal

Pris

Pris kr. 125 inkl. billetgebyr.
Køb Billet