KATALOG 2024 - Læs Her
Årets censurerede udstillingen på Svanekegaarden præsenterer 60 nye, aktuelle værker med tilknytning til Bornholm af 28 forskellige kunstnere.
Anne-Louise Bachmann - Anne-Mette Markussen - Bente Bjerre - Bjarne Bech - Christina Bæk Kæmpe - Dan Roy Andersen - Daniel O'Rourke - Ditte Brøns-Frandsen - Evan Patrick Brown - Freya Sinius Kofod - Helle Møller Andersen - Joachim Marc Høst - Jonas Orloff - Karen Tovgaard - Katja Katharina Brück - Kirsten Schmidt Nielsen - Kristine Mogensen - Lasse Fischer - Lui Jacobsen - Maya Elin Skibsted - Micka Nielsen - Ole Johan Grünbaum - Rabia Specht - Robin Krepakevich - Sander Boeijink - Sidsel Brammer - Stine Godt - Tone Mygind
Årets censorer er: Anne Riber, Anne Sofie Meldgaard, Bettina Køppe og Christofer Munch Andersen
Legatvindere mv Læs mere her
Fernisering 14. marts kl. 17-18.30
Udstillingen er åben tirsdag til søndag kl. 13-16 fra 15. marts - 14. april
Bhs. Censurerede Forårsudstilling 2024 åbner for tilmelding 1. feb. 24 kl. 00.01
Vejledning:
Journalnummer fås i perioden 1. – 25. februar 2023 (både for fysisk og digital): ved at sende en mail på booking@svanekegaarden.dk med registreringsoplysninger: E-mail, navn, adresse og telefonnummer. Disse informationer, bruges alene til kommunikation i forbindelse med ansøgning og udstilling. Svanekegaarden deler ikke informationerne med uvedkommende og sletter dem, når de ikke længere er aktuelle i forbindelse med udstillingen.
Dernæst indbetales via konto i Nordea 0650 6505 748601 kr. 250, som dækker max. 3 værker eller en værkgruppe. Ønskes flere værker eller værkgrupper til bedømmelse, kan der indløses flere journalnumre.
Så snart dine registreringsoplysninger og betaling er modtaget på Svanekegaarden, fremsender vi dit journalnummer.
Ved værker til fysisk bedømmelse, skal hvert værk mærkes med både journal- og værknummer. Du bør altid tjekke din spam-mappe og hold dig løbende orienteret på hjemmesiden.
Hvis der er problemer med betalingen, kontakt venligst Svanekegaarden: E-mail: booking@svanekegaarden.dk - tlf.: +45 56497372.
Man er selvfølgelig også velkommen til at møde op i kontorets åbningstid tir-fre kl. 10-15
TILMELDINGSSKEMA:
Tidsfrister:
Dígital aflevering :
Deadline for digital aflevering er søndag 25. februar kl. 23.59
Ansøgningen sendes digitalt til: booking@svanekegaarden.dk - Ansøgningen bedes indsendt som en samlet PDF-fil på max. 5 MB. Større billedfiler kan fremsendes via wetransfer. Husk Journal nr.
Fysisk aflevering:
Deadline for fysisk aflevering af værker: Søndag 25. februar kl. 13-16 og mandag 26. februar kl. 10-12.
Alle værker markeres med journalnummer. Ansøgningen (se øverst til venstre) afleveres i papirform sammen med værkerne OG fremsendes pr mail.
Censureringen finder sted i weekenden 2. - 3. marts 2024
Svaret forventes udsendt onsdag 6. marts 2024 til e-mailadresse, oplyst ved tilmelding.
Alle ikke optagne, fysisk indleverede værker skal afhentes 7.-9. marts dagligt kl. 10-13.
Optagne værker der er indsendt digitalt, men skal vises fysisk, skal indleveres senest 9. marts kl. 13.
For ALLE optagne værker: Husk at indbetale antagelsesgebyr på kr. 50 pr. antaget værk senest 11. marts 2024 enten via Mobile Pay nr. 14735 eller kto i Nordea 0650 6505 748601 (husk navn og journal nr. Beløbet går til dækning af udgifter i forbindelse med udstillingsopbygning
Installering og ophængning
Det er censurkomitéens ansvar at disponere udstillingens helhed. Du skal ikke selv hænge dine værker op, medmindre installeringen af dit værk kræver din medvirken. Men værkerne skal være ophængningsklare, monteret med øskner, kunne stå uden at vælte osv. Det er dit ansvar, at stille det nødvendige tekniske udstyr til rådighed, hvis dit antagne værk kræver det.
Forsikring
Værkerne er forsikrede af Svanekegaarden i den periode, de befinder sig på Svanekegaarden. Dog kan Svanekegaarden udelade at forsikre enkelte værker såfremt disse ikke skønnes egnede til forsikring. Forsikring under transport er dit eget ansvar.
Salg af værker på BCF 2024
Svanekegaarden varetager salg af værker fra udstillingen, og der beregnes derfor 30% af salgsprisen i provision. Husk at indregne dette i salgsprisen på ansøgningsblanketten. Salget oplyses til Skat.
Er værket privateje skal der alligevel angives en pris til beregning af forsikringssum, idet alle værker som udgangspunkt forsikres - der vil være enkelte værker vi ikke vil kunne forsikre
Afhentning
Alle udstillede værker skal afhentes umiddelbart efter udstillingens afslutning søndag 14. april kl. 16.