STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

2. juli 19.30–21.30

Ensemble Stralo

Masser af Mozart og skønne franske toner

Masser af skøn musik af Mozart og franske komponister 

Ensemble Stralo spillede med stor succes på Svanekegaarden i 2018 og vi glæder os til en fantastisk oplevelse igen i 2019 

Ensemble Stralo 
Fire musikere - solister og kammermusikere med baggrund i de fineste danske orkestre og med en relation der går udover det professionelle samarbejde, har dannet et ensemble. Med en blandet besætning af både stryge- blæse og tasteinstrumenter, har ensemblet et helt særligt og anderledes lydbillede og en naturlig fleksibilitet. De spiller musik fra renæssancen til helt nyskrevet musik og byder på en anderledes koncertoplevelse. 

Christina Åstrand - violin 
Koncertmester i DR Symfoniorkestret siden 1993. Meget aktiv solist og kammermusiker. Hendes repertoire er meget alsidigt og spænder fra de klassiske komponister til helt nyskrevne værker. Bl. a. har flere danske komponister skrevet og tilegnet værker til hende. Både ved koncerter, men også gennem talrige indspilninger både af violinkoncerter og kammermusik, gør hun en særlig indsats for at udbrede kendskabet til dansk musik i ind- og udland. Har i mange år spillet sammen med Per Salo i Duo Åstrand/Salo. 

Therese Åstrand Radev - cello 
Cellist i Det Kgl. Kapel siden 2005. Uddannet i Århus, Amsterdam, Chicago og London. Stor koncertvirksomhed i ind- og udland både i solistiske sammenhænge og som en særdeles aktiv kammermusiker. Mangeårigt medlem af Cailin Kvartetten, som har vundet 1. priser i Sverige’s Internationale Kvartetkonkurrence samt P2’s Kammermusikkonkurrence. Medstifter af Messer Kvartetten, som spiller på elektriske strygeinstrumenter og arbejder med eksperimenterende musik- og koncertformer. 

Per Salo - klaver 
Pianist og organist i DR Symfoniorkestret siden 1989. Masters Degree i klaver fra Juilliard School of Music, New York. Salo er en aktiv solist og kammermusiker. Udover de klassiske værker består hans repertoire af mange danske og nutidige værker og mange danske komponister har skrevet musik til ham - herunder Per Nørgård som skrev og dedicerede sin klaverkoncert Concerto in dueTempi til ham. Salo’s koncerter har bragt ham rundt i Skandinavien, Europa samt Korea og USA. Har i mange år spillet sammen med Christina Åstrand i Duo Åstrand/Salo.

Radi Åstrand Radev - obo 
Født i Sofia, Bulgarien og opvokset i Tyskland; Radev har været ansat i mange prominente stillinger som solo-oboist, herunder Hamburger Philharmoniker, Det kgl Kapel, DR Underholdningsorkestret og Den kgl Livgarde. Han har desuden i længere perioder fungeret som solo-oboist i Malmö Symfoniorkester, Århus Symfoniorkester og DR Symfoniorkestret. Stor koncertvirksomhed som solist og kammermusiker i hele Skandinavien og Tyskland. Medstifter af 
Det Kgl. Kapels Blæserkvintet. 



Sted

Svanekegaarden Teatersal

Pris

Alm. kr. 180 og kr. 100 for unge u. 25 år inkl. billetgebyr
Køb billet