STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

13. marts 15.30–17.30

Nikolaj Bentzon Trio

Stor-swingende og kraftfuld Musik

Nikolaj Bentzon komponerer som få og har også øje og øre for sine musikalske slægtsreferencer. Den eviggrønne All-American Songbook er altid ved hånden og han supplerer ofte sit klaverspil med sin charmerende, fortællende Jamie Collum-agtige vokal. Både i og mellem numrene.

Hans medkombattanter på både album og LIVE er hhv. bassisterne Matthias Petri/Kasper Tagel og trommeslager Espen Laub von Lillienskjold. De står alle øverst på ønskelisten hos mange kapelmestre i Skandinavien.

Nikolaj Bentzon debuterede tilbage i 1989 netop i trioformat med albummet ”Pianoforte” og udgivelsen vakte stor opmærksomhed i presse- og musikmiljø.
Siden de tidlige triodage er det blevet til 22 udgivelser i eget navn med de 6 med hans jazzfunkgruppe, Bentzon Brotherhood, som en af hovedstrømmene.

Ind imellem har der været store produktioner og udgivelser med både big band og symfoniorkester, men også intime udspil som f.eks. hans soloudgivelse ”12 Songs for Mature Lovers”, hvor han selv besynger kærlighedslivets genvordigheder.

En anden hovedstrøm var hans lange engagement med DR Big Band – både som pianist og dirigent. Det har kastet en personlig big band-enterprise af sig, som har bragt ham mange steder rundt i verden, f.eks. med hans suiter ”1001 Arabian Jazz Nights” og ”Døgnscenerier”. Hans virke som dirigent og komponist bringer ham til stadighed rundt blandt diverse etablerede orkestre og ensembler.

Det er ikke uden grund, at Politiken indledte omtalen af hans 50-års fødselsdag med overskriften ”Jazzens Danske Jetfly”.

 

foto Carsten Saugmann

 

Sted

Svanekegaarden

Pris

Alm. kr. 160 og kr. 80 for unge u. 25 år inkl. billetgebyr
Køb billet