Dato og klokkeslæt

30. oktober 15.30–17.30

Lars Jansson Trio feat. Sigurður Flósason

Nordisk jazz når det er allerbedst

Altsaxofonist og komponist Sigurður Flósason er en af Islands fremmeste jazzmusikere. Han er otte gange vinder af Icelandic Music Awards, har to nomineringer til Nordic Council Music Awards og en Danish Music Awards. Sigurður har haft projekter med mange af de store navne i skandinavisk jazz (bl.a Jacob Fischer, Lennart Ginman, Peter Rosendal og Nikolaj Hess). Flósason har også været meget aktiv i Danmark på det sidste med hele fem plader på danske Storyville Records.

Pianist og komponist Lars Jansson er en legende på den europæiske jazzscene. Med sit lyriske og rytmiske spil med klare skandinaviske aftryk har han opbygget en stor og trofast fanskare, og hans mange kompositioner er favoritter blandt det skandinaviske jazzmiljø. Han har optrådt og indspillet med navne som Arild Andersen, Jan Garbarek, Bob Brookmeyer, Thad Jones, Bob Mintzer, Maria Schneider, Randy Brecker, Bob Berg, Mike Stern, Georg Russell, NHØP m.fl. og turnérer hyppigt i Europa, Nordamerika og Japan. Hans egen trio har udgivet et hav af anmelderroste- og prisvindende plader, bl.a en dansk Danish Music Award i 2001 for årets plade.

“Green Moss Black Sand” er kvartettens hyldest til den smukke natur i de islandske højlande. Hver sang er inspireret af et særskilt fænomen eller sted på Island. Udover musik fra “Green Moss Black Sand” spiller kvartetten et udvalg af Lars Jansson’s kompositioner.

Sigurður Flósason - altsaxofon, Lars Jansson – klaver, Graig Earle – kontrabas, Paul Svanberg – trommer

Se teaser på Youtube (nyt vindue)

Sted

Svanekegaarden

Pris

Pris kr. 195 – unge u. 25/studerende kr. 120 inkl. billetgebyr
Køb Billet