Dato og klokkeslæt

4. september 15.30–17.30

Oilly Wallace

Celebrating Charlie Parker

Stortalentet Oilly Wallace har sin unge alder (f. 1996) til trods gjort sig kraftigt bemærket på den danske jazzscene, hvor han foruden at spille i sit eget band også optræder som sideman i utallige sammenhænge.

Når man første gang oplever Wallace optræde live, må man knibe sig selv i armen, da det er svært at forbinde billedet af den unge musiker med lyden af hans spil. Et spil som nemmere lader sig associere med en moden musiker med årtiers erfaring.

Herefter kan man bare trygt læne tilbage og nyde det sublime spil og glæde sig over hvor meget godt, vi må have i vente, fra Wallace i løbet af de næste mange år.

De store inspirationskilder er utvivlsomt jazzgiganterne Charlie Parker og Cannonball Adderly, men ligegyldigt i hvilken sammenhæng han optræder, sætter Oilly Wallace altid sit eget, personlige præg på musikken.

En af de største og mest betydningsfulde jazzmusikere nogensinde, altsaxofonisten Charlie Parker ville i 2020 være fyldt 100 år. For at fejre og ære dette jazzikon samlede altsaxofonisten Oilly Wallace en kvartet med nogle af de dygtigste bebop-musikere fra Danmark og Sverige. Bandet spiller Charlie Parker-kompositioner samt jazz standards, som Parker indspillede.Kvartetten påbegyndte en fødselsdagstourne i 2020, som desværre måtte abrydes pga. Covid-19-pandemien. Nu genoptager kvartetten tourneen med en række hyldestkoncerter.

Line up:

Oilly Wallace (DK) – altsaxofon, Calle Brickman (SE) – klaver, Mathias Petri (DK) – bas, Andreas Svendsen (DK) – trommer

Sted

Teatersalen

Pris

Alm. kr. 195 og Unge u. 25 kr. 120 inkl. billetgebyr
Køb Billet