Dato og klokkeslæt

10. nov–17. dec 13.00–16.00

Klippeøens Trolde & Sjinjara

Ane Cecilie Mogensen

Ferniseringer 9. november kl. 17-18.30

Klippeøen trolde myldrer frem - sammen med Sjinjara på væggene på Svanekegaarden

En natsværmer er en sommerfugl der flyver om natten. På bornholmsk hedder natsværmer og sommerfugl sjinjara. Sjinjara flakser omkring i grænselandet mellem aften og nat, i skumringen, i tusmørket, mellem vågenhed og søvn.

Et flygtigt drømmevæsen, som bærer dagens indtryk og oplevelser med sig ind i natten, hvor de former sig til drøm - eller til en mellemting mellem drøm og mareridt. Det er i grænse-landet mellem drøm og mareridt, sjinjara flyver bedst. I drømareridtet lever de halvt gemte, halvt glemte silhuetter af virkeligheden, af underbevidste og undertrykte tanker og minder.

Sjinjara næres af nattens fantasier, af ømhed, begær, eufori, tabuer, angst og skjulte dæmoner. Den holder af ensomhed og mørke, som flere af dens beslægtede åndsfæller: katten, trolden og flagermusen. Sjinjara flakser af sted gennem nattens dybe skove, fuld af forvildet anelse og trang, fuld af uforklarlig længsel efter at blive opfyldt af mørkets skygger og lyde.

At klippe i papir er for mig dragende og uundgåeligt - som for en natsværmer at flyve om natten og flakse om flammen.

I maj måned sidste år (2022) udgav PostNord tre frimærker under temaet ”Sagn og myter”. Den heldige kunstner, de havde valgt til at illustrere dem, var tilfældigvis mig. Sikke en ære!

Foyeren: Langs nye stier – Lene Bregninge

At opdage vand og tusch som udtryk, og finde min egen kraft.

Jeg er i den bornholmske natur. Jeg er i klipperne, i sprækkedalene, med engelsød vedbend og de vilde skove.

 

Sted

Svanekegaarden

Pris

Pris kr. 30