Dato og klokkeslæt

6. september 19.30–21.30

Jeppe Zeeberg and The Absolute Pinnacle of Human Achievement

en vederkvægende, frygtløst og fænomenalt velspillende gruppe

Snyd ikke dig selv for at opleve Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievements

Jeppe Zeeberg er en prisbelønnet komponist og pianist og en af den danske musikscenes mest originale og egenrådige skikkelser. Hans musik er blevet kaldt "A beautiful, convincing proposal for how modern jazz or contemporary music may sound" af All About Jazz, og han er aktiv i utallige sammenhænge, både som bandleder og som del af det roste undergrundsfænomen Horse Orchestra.

The Absolute Pinnacle of Human Achievement er Zeebergs mest personlige gruppe – hans hjertebarn og den består af fire af Københavns skarpeste musikere. Bandets musik tager udgangspunkt i Zeebergs karakteristiske, grænseløse mix af musikalske stilarter, med udgangspunkt i overdreven energi og underspillet humor. Bandets musik beskriver selv deres musik som en slags eksperimenterende, funky post-postmodernistisk punkjazz-hybrid med rock’n’roll-attitude og lidt konceptkomposition ovenpå.

The Absolute Pinnacle of Human Achievement er et bud på et band som kan dække hele den brede palet af udtryk som hans eklektiske, højenergiske musik strækker sig over. Bandets senest album modtog Danish Music Award 2022 for Årets Eksperimenterende Udgivelse, og denne aften vil tage udgangspunkt i netop denne udgivelse – samt en masse mere som man altså kun får at vide hvis man kommer.


Line-up:
Henrik Olsson - guitar
Casper Nyvang Rask - bas
Søren Høi - trommer
Jeppe Zeeberg - orgel, piano
.

Sted

Svanekegaarden

Pris

Kr. 160,- inkl. billetgebyr - Unge u. 25 kr. 90,-
Køb Billet