Antons Sten

Baseret på Lotta Geffenblads prisvindende billedbog.

Anton samler på ensomme sten for at de ikke skal være alene…

Det er en kold og lidt blæsende dag. Anton og hans mor er på vej hjem fra byen. Mor bærer på en masse indkøbsposer. På vejen får Anton øje på en sten, den ser så ensom ud og den er kold. Han samler den op og imens mor kigger væk, kommer han den ned i en af hendes poser. Hjemme igen tager Anton sig af stenen, giver den en seng og putter den. Fra da af vokser familien med nye sten dag for dag... 

Efter nogen tid fylder stenene meget… Der er faktisk sten overalt - selv i kaffekanden!

En dag beslutter forældrene, at de skal på strandtur - og stenene skal med… Anton opdager hvor dejligt stenene har det på stranden og til forældrenes store lettelse beslutter han, at stenene skal blive på stranden. Men så ligger der lige en lille pind, som trænger til hans omsorg og kærlighed…

En hyldest til barnets fantasi, empati, handlekraft og…

Antons hjem, som er placeret midt på scenen, er soveværelse, stue og køkken i et rum. Det er her Anton passer sine sten og selvom hans forældre ikke helt forstår hans projekt, lader de Anton gøre det, der giver mening for ham. Derved bliver det også en fortælling om voksne, der respekterer barnets egen vej.

En sanselig oplevelse

“Antons sten” er en dukkeforestilling med et stærkt visuelt udtryk inspireret af bogforlægget. Oplevelsen starter i det øjeblik publikum træder ind og kommer helt tæt på. Fokus er på børns oplevelse af verden - hvilket kommer til udtryk i et musikalsk, sanseligt og ordløst univers. 

Instruktion: Niels Grønne

Medvirkende: Camille í Dali og Christian Adelhorst Rossil

Teknik & lys: René Lützen

Scenebygger: Per Aagaard

Musik/lyd-design, dukker og scenografi: Camille í Dali