Dato og klokkeslæt

14. august 19.30–21.30

Solokoncert med Jesper Sivebæk

Klassisk guitar hyldest til Kim Larsens udødelige sange

Baggrund
Da Jesper Sivebæk som barn stiftede bekendtskab med den spanske guitarlegende Andres Segovia, blev han dybt fascineret af hans klang, og kursen var sat. Han uddannede sig på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg hos docent Jørgen Bjørslev, samt ved Université Quebec i Montreal hos Prof. Alvaro Pierri. I 1993 debuterede han fra solistklassen på Musikhögskolan i Malmö hos Prof. Per-Olof Johnson. Masterclasses med bl.a. Julian Bream, John Williams, Alicia de Larocha.I sit program spiller han værker af spanske og sydamerikanske guitarmestre – fra renæssancen til nyere tid – samt en håndfuld af sine egne personlige arrangementer og fortolkninger af Kim Larsens udødelige sange for klassisk guitar. 

I sine solo koncerter har han i de senere år flettet mine Kim Larsen arrangementer ind i programmet og responsen har virkelig været positiv.

"Jeg føler jeg opnår et fællesskab og en samhørighed med tilhørerne, da de jo ofte kender melodierne og det gør faktisk, at de andre klassiske værker på programmet bliver modtaget med et ekstra åbent sind". Jesper Sivebæk

undervejs fortæller Jesper også om de forskellige værker og om hans fascination af Kim Larsens melodier. 

I juni 2021 udgav han albummet ”Ta’ mig med” på OUR Recordings. Albummet indeholder 12 sange fra hele Kim Larsens karriere. Albummet har bl.a. modtaget en Global Music Award Silver Medal for ‘Best Classical Guitar’ i USA og ‘Album of the Year’ 2021 på internetplatformen Native DSD Music og ifølge Colin Clarke fra Fanfare Magazine I USA er albummet : “one of the best guitar recordings to have ever come my way, the entire disc is captivating"

 

Program - Svanekegården 

SPANSKE RENÆSSANCE DANSE 

Luis Milan og Luis de Narváez: Danse 
(ca. 1500 - 1561)

SPANSK ROMANTIK

Francisco Tarrega: Capricho Arabe 
(1852-1909)               Rosita polka

 

FORTOLKNING AF KIM LARSEN

Kim Larsen:   Kvinde min (1975)

(1945-2018)   Susan Himmelblå (1983)

                        Hvis din far gir’ dig lov (1973) 

                        Masser af succes (1975) 

 

SPANSK ROMANTIK

Francisco Tarrega: Recuerdos de Alhambra

(1852-1909)         
                                                                                 

Pause 

FILMMUSIK 

Stanley Myers: Cavatina 

(1930-1993)

SAMMENSAT SUITE FRA SYDAMERIKA

Heitor Villa-Lobos: Koncert etyde nr 8 (1929)

(1887-1959)   

Jorge Morel: Danza Brasilera

(1931-2021)                               

Jorge Gomez Crespo: Norteña. Fra Seria Argentina

(1900-1971)   

Jorge Martinez Zarate: Danza

(1923-1993)

Heitor Villa-Lobos: Koncert etyde nr 11  (1929)

(1887-1959)                                                                                          

 

FORTOLKNING AF KIM LARSEN 

Kim Larsen:  Flyvere i natten (1989)                                        

(1945-2018)   Den lige vej (2017)                                                                                                          

                        Himlen (1989)

                        Som et strejf af en dråbe (1973)

 

 

Publikums oplevelse af koncerten 

“Det overgik min vildeste fantasi, at guitar kan lyde SÅ fantastisk. Dejlig aften”

Lonni Røjskjær. Marts 2023

 

“Det var jo også en indførelse i et helt fantastisk musikalsk univers. Musikalsk og virtuost per eccelenza, Herligt”

Peter Brenøe Lange. Oktober 2023

 

“Jeg var bjergtaget over, hvad du kan frembringe af klangfarver, sødme, sjov og ikke mindst virtuositet på dette lille instrument. Superlativerne står i kø. Jeg er ikke religiøs, men jeg håber alligevel, at Kim Larsen hører din musik i sin høje himmel”

Jane Ø. Lauridsen.

 

“Ta mig med” er alt andet end en imitation, alt andet end en fortænkt lukreren på en stor mesters livsværk. 

Det er en hyldest, hvor 12 af Kim Larsens sange fortolkes i poetiske og fantasifulde arrangementer for sologuitar på en sådan måde, at vi fornyer vores venskab med en række sange, som vi allerede kender ud og ind.”

Henrik Bay Hansen

 

“Sjældent har en fyldt kirke været så stille og opmærksomt lyttende.

For det gik  jo hurtigt op for os, at vi var vidne til en mester på sit instrument.

Bent Nielsen. Januar 2023. 

 

Undervisning
Siden 2004 har Jesper undervist i guitar på DKDM, fra 2007 som lektor med ansvaret for guitarklassen. Han har tidligere undervist ved musikkonservatorierne i Esbjerg og Odense.

”Mit mål er at give de studerende det musikalske og tekniske værktøj samt den viden, der skal til for at de kan udvikle deres egen individuelle musikerskab. Vi skal værne om vores kernerepertoire og give vores studerende en indgående viden om de forskellige musikalske stilarter og deres opførelsespraksis, men det er også vigtigt at være nysgerrig mht. nyt repertoire og hvad der rører sig i miljøet, også det utraditionelle.” 
Jesper Sivebæk

DKDM's guitarstuderende har markeret sig internationalt og vundet priser ved store konkurrencer i det meste af verden bl.a.:

Erlendis Quartet
1. pris i GFA Ens. Comp., USA 2017 og P2s Kammermusikkonkurrence 2017

Niklas Johansen
Talentpris i P2s Kammermusikkonkurrence 2018, 1.pris i China Shenyang Int. Guitar Comp. 2016 og 18. ”Alirio Diaz" Int. Guitar Comp., Rust, Østrig 2016

Davur Birgisson
1. pris i Stella Polaris-konkurrencen, Tórshavn

Aros Guitar Duo
1. pris i Omiš Guitar Fest, Kroatien og Int. Chamber Music comp. i Fiuggi, Italien

Jonas Egholm
1. pris i Festival Internacional de Guitarra José Tomás - Villa de Petrer

Kunstnerisk praksis
Jesper har spillet adskillige koncerter i hele Europa samt USA og Kina som solist og kammermusiker.
I slutfirserne stiftede han Scandinavian Guitar Duo sammen med Per Pålsson, og som solist har han optrådt med bl.a. DR SymfoniOrkestret, Malmö Symfoniork., Symphony Orch. Kielce, Zapolski kvartetten, Athelas Sinfonietta Copenhagen samt i Det Kgl. Kapel, hvor han udover guitar også spiller banjo, mandolin, el-guitar, kontrabas guitar og lap steel guitar.

Jesper er aktiv på både klassisk guitar og el-guitar inden for den nyeste kompositionsmusik i tæt samarbejde med komponisterne. Han har været med til uropførelser og danske førsteopførelse af værker af bl.a. Börtz, Takemitsu, Ruders, Reich, Glass, Nørgård, Frandsen, Hegaard, Rosing-Schow, Bogdanovic, Agerfelt Olesen og Holmboe.  

 

Sted

Svanekegaarden

Pris

kr. 190 - Unge u.25 samt studerende kr. 100 inkl. billetgebyr
Køb billet