Dato og klokkeslæt
8. marts 15.30–17.30Piaf
En hyldest til Piaf og livet.
Kom og oplev nogle af Edith Piafs mest elskede sange i en opsætning med harmonika, violin, kontrabas og klaver. Vi tager jer med på en rejse i Piafs liv fortalt gennem hendes sange og musik, fra begyndelsen med La vie en rose, L’hymne á l’amoure, Padam, L’accordeoniste, Milord , Non, je ne regrette rien og mange mere til hendes sidste sang L’homme de Berlin. Der bliver spillet og sunget med humor, glæde og kærlighed til en hyldest for Piaf og til livet.
Medvirkende:
Cecilia Lindwall, sang
Andreas Orlowitz, violin
Martin Bennebo, akkordeon
Mette Hanskov, kontrabas
Knud Rasmussen, piano og musikarrangement
Omtale fra aviserne:
-Vi var et stort publikum, som blev tryllebundet af fortolkningen af Edith Piaf´s mange kendte sange, som Cecilia Lindwall og hendes musikere formåede at sætte ind i en autentisk pariser-atmosfære. Der blev en helt særlig stemning i rummet, da Cecilia fortolkede ‘La vie en rose’, ‘Non, je ne regrette rien’, ‘Milord’og mange flere af de så kendte og smukke sange, så det gav ekko i rummet, mens tilhørerne lod sig medrive. Helt igennem en fantastisk aften. -Virum-Sorgenfri avisen ved Ruth Jacobsen.
Cecilia Lindwall strålede og var tydeligvis i sit es i dette repertoire, og hendes optræden kan kort karakteriseres som favnende. Det lille kammermusikalske ensemble, der akkompagnerede hende på harmonika, violin, kontrabas og klaver var fire dygtige musikere som spillede med liv og lyst- og samspillet med Lindwall var præget af et “glimt i øjet”. -Kristeligt Dagblad ved Peter Dürrefeldt.
Om os:
Cecilia Lindwall, sopran,
Uddannet ved Statens Musikhøgskole og Statens Operahøgskole i Oslo. Hun debuterede som Musetta i La Boheme på Den Norske Opera i 2000. Samme år vandt hun den internationale operakonkurrence, Kammeroper Schloss Rheinsberg, i Berlin, hvilket resulterede i et engagement med som fast solist ved Staatstheater Braunschweig, hvor hun har sunget omkring 15 hovedroller. Siden 2008 bor og arbejder hun i København og har gæstet Malmö Operaen, Det Kgl. Teater i København, opera og festivaler i Norge i roller som Violetta i La Traviata og Micaëla i Carmen.I efteråret 2015 sang hun hovedrollen som Sylva i Csardasfyrstinden på Hofteatret i København med Operettekompagniet. I 2018 sang hun hovedrollen i den nyskrevne opera Den rejsende på Takkelloftet, Det kgl.teater. I 2018-19 var hun med i ensemblet i Phantome of the opera på Det Ny teater i København. August 2022 sang hun rollen som Daphne i operaen Lisbon floor på Det Kongelige teater i København og som vandt Årets Reumert 2023.
Andreas Orlowitz, violin,
Uddannet på DKDM, diplomeksamen hos professor Peder Elbæk 1995. Videre studier i Israel og Østerige. Ansat som solospiller i Tivoli/cph Phil symfoniorkester siden 1998 og han har dessuden medvirket i flere kammermusikensembler i in-og udland.
Mette Hanskov, kontrabas
Mette Hanskov, 1. Solobassist i Det Kgl. Kapel siden 1985. Mette er diplomuddannet fra Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Wien. Mette har været solist i 36 år og været kammermusiker med Salzburger Solisten, samt undervist på internationale kurser, især i Norden. Derudover er Mette docent på Syddansk Musikkonservatorium. Nogle af de største oplevelser for Mette har været at spille med Herbert von Karajan i Salzburg, hvor de opførte den store Jupiter symfoni og Beethovens violinkoncert med Anne Sophie Mutter. I 2015 tog Mette Hanskov initiativ til etableringen af Det Kgl. Teaters PublikumsOrkester. I 2017 blev Mette Hanskov af Det Kgl. Kapels bestyrelse tildelt Holger Bruusgaards Hæderslegat.
Martin Bennebo, akkordeon,
Martin Bennebo er akkordeonist,organist og komponist uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2003. Han har bland andet komponeret musik til flere polske dokumentarfilm og er fast bandmedlem hos polske Czeslaw Spiewa.
Knud Rasmusen, pianist,
Knud Rasmussen er uddannet, som pianist v. Det fynske Musikkonservatorium med diplomeksamen i klaver 1989, og uddannet som organist ved Det kgl. danske Musikkonservatorium med Kirkemusikalsk Diplomeksamen i 1994.Knud Rasmussen har en omfattende virksomhed som repetitør og har været repetitør i forbindelse med
mange operaforestillinger. Som akkompagnatør har Knud Rasmussen medvirket ved
utallige koncerter i ind- og udland og har i en længere årrække været fast akkompagnatør for forskellige operaunderholdnings-ensembler bl.a. De tre kgl. Tenorer, De tre kongelige Sopraner og Nordic Singers. Til daglig er Knud Rasmussen organist v. Virum Kirke, hvor han har været ansat siden 2002, og har her fungeret som koncertarrangør og medvirket ved utallige kirkekoncerter.