Dato og klokkeslæt

20. august 19.30–21.30

3 Esser - Kristoffer Hyldig, Novo Quartet og Toke Møldrup

Aftenkoncert 1

Til denne koncert spiller Pernille Sejlunds nye værk for klaverkvintet en særlig rolle.

Værket er skabt til Svanekegaarden Cello Festival 2022, og tager afsæt i temaerne "naturen og mennesket", og refleksion, meditation og minimalistiske elementer er omdrejningspunktet. Ensemblet involveres ikke kun som musikere, men også som menneskene bag instrumenterne.

Pernille Sejlund er en markant stemme i det danske kompositionsmiljø. Hendes musik har en umiskendelig egen lyd, og hun lader sig inspirere af tidens store strømninger såsom klima/miljø, diversitet og sundhed.

Udover Sejlunds nye værk skal vi opleve Dmitri Sjostakovitjs berømte klaverkvintet og Schuberts strygekvintet i C-dur - alle tiders måske mest elskede stykke kammermusik med festivalcellist og kunstnerisk leder Toke Møldrup

Årets festivalkvartet er Novo Quartet, der som et spændende nyt dansk ensemble på få år har oplevet stor succes med blandt andet 1. prisen i P2’s kammermusikkonkurrence 2020 og 2. prisen ved Trondheim International Chamber Music Competition 2021.

Masterclass- og Festivalpianist Kristoffer Hyldig er med 150 årlige koncerter en af de mest efterspurgte danske pianister

Sted

Svanekegaardens Koncertsal

Pris

DKK alm:  220, u25: 150 inkl. Billetgebyr
Køb Billet