Dato og klokkeslæt

18. september 19.00–21.00

Arild Batzer - At udgive bøger med hjertet

Bornholms Litteraturfestival 2019

Han er 72 år, manden bag Roskilde Bogcafé og forlaget BATZER & CO- og fik i år Blixenprisen som årets redaktør. Norske Arild Batzer har i over 40 år drevet boghandel og sit ikke-kommercielle forlag i Roskilde. Han startede med at udgive de forfattere han selv havde læst som ung: Blake, Rimbaud, Kafka, Ginsberg og Hesse.

I 2002 fik hans forfatter Imre Kertész Nobelprisen. I 2009 oplevede han et jubelår, da Herta Müller også fik Nobelprisen og Per Petterson fik Nordisk Råds Litteraturpris. Og da Per Petterson holdt en lang skrivepause på seks år, fik Jón Kalman Stefánsson et gennembrud i Danmark, Mo Yan fik Nobelprisen og Kjell Westö, Jon Fosse og Audur AvaÓlafsdóttir fik i løbet af få år Nordisk Råds Litteraturpris. Alle udgives de hos det lille forlag.

Hør om et forlagseventyr og mød en forlægger, som udgiver bøger med hjertet og har næse for at finde de gode forfattere før de store forlag opdager dem.

Sted

Grønbechs Gaard - Bornholms Center for Kunsthåndværk Grønbechs Gård 4 - 3790 Hasle

Pris

Kr. 80 inkl. billetgebyr + Kulturugebadge
Køb billet