Dato og klokkeslæt

4. oktober 19.30–22.00

Jacob Christoffersen Trio feat. Kenny Washington

En amerikansk jazz- og soulsanger med en dansk/svensk trio

De gæstede Svanekegaarden i efteråret 2020 med stor succes og nu glæder vi os til atter at byde kvartetten velkommen.

En af de bedste nulevende jazzsangere, Kenny Washington (US) præsenteres af nogle af de mest anerkendte og efterspurgte musikere i Skandinavien (Jacob Christoffersen (pno), Jesper Bodilsen (bas) og Zoltan Csorsz (tr).

De 4 musikere indspillede i 2015 i løbet af 3 aftener på Jazzhus Montmartre i København albummet ”Moanin”, som blev udgivet på det legendariske pladeselskab Storyville Records.

Kenny Washington (US) vil nok være ukendt for mange i Danmark, men hans niveau som jazz- og soulsanger er på højde med de bedste i verden. Han har optrådt over det meste af verden og begejstret publikum med jazz med dybe rødder i soulmusikken og med scatsang i verdensklasse.

Kenny Washington har optrådt som solist i det meste af verden og har turneret og indspillet med bl.a. Joe Locke, Gregory Porter, Paula West, Wynton Marsalis, Roberta Gambarini og Eric Reed.