STAGING VERSION

Dato og klokkeslæt

19. juni 18.30–20.30

Impro-Comedy tour 2020

Hylende morsom impro-gruppe indtager igen Bornholm

Improklinikken er en københavnsk impro-comedy teatergruppe, som går på scenen uden manuskript eller indstuderede replikker. De medvirkende skuespillere spiller små korte improviserede scener, ud fra stikord, som vores publikum giver undervejs, kombineret med egne skøre indfald og påfund.

Improteater minder om Hatten Rundt eller Rundt på Gulvet, som du måske kender fra tv.
ImproKlinikken har mange gange bevist, at de kan skabe overraskende historier ud fra kun ét eneste ord fra publikum.

Gruppen er kendt for sine små, korte scener, fyldt med morskab, altid fornyende og med uventede påfund, skabt i nuet.
ImproKlinikken har et meget tæt, sprudlende forhold til sit publikum, der altid bliver en naturlig og bestemmende del af showet.

ImproKlinikken består af skuespillere mellem 28-52 år og blev dannet for fire år siden.

De har deltaget i DM i Impro samt to gange til ZULU Comedy Festivalen, Danmarksindsamlingen samt Knæk Cancer-kampagnen. De optræder tit til fordel for godgørende formål og i 2019 gik 25 procent af gruppens overskud således til Børn, Unge & Sorg.

Impro-comedy er improviseret teater, som udvikles i nuet på scenen efter kreative input fra publikum. Det betyder, at skuespillerne "finder på", følger hinanden og omstiller sig til nye scenarier, plots og karakterer som scenen udvikles. For skuespillerne betyder det, at intet er aftalt eller indøvet på forhånd. Det eneste som er aftalt, er hvilke scener som skal spilles. Al input til scener kommer fra publikum.

Sted

Svanekegaarden

Pris

Kr. 120 inkl. gebyr
Køb billet