Dato og klokkeslæt

25. juni 19.30–21.30

Jacob Artved Quartet - Jazz direkte fra New York - AFLYST

En af Danmarks største Jazztalenter og hans New York band

KONCERTEN ER AFLYST - NY DATO FØLGER

Jacob Artved er et af de største talenter på jazzscenen i dag og har med sine bare 21 år en meget dyb forståelse for musikken og har bidraget med koncerter i hele landet og store dele af Europa samt USA. Jacob flyttede til New York City i sommeren 2018 hvor han har haft base lige siden og gjort sig stærkt bemærket for sit talent.

Jacob får selskab af sine venner fra New York, nogle af de mest respekterede og benyttede musikere på jazzscenen i dag, nemlig bassist David Wong, pianist Jeb Patton og trommeslageren Billy Drummond. De har mødt hinanden i New York og har dannet denne gruppe på baggrund af deres fælles forståelse for musikken. Også selvom der er 40 års forskel på yngste og ældste.
De tre amerikanere og Jacob Artved har hver især spillet med jazz pionerer som: Sonny Rollins, Roy Haynes, Hank Jones, Louis Hayes, Jimmy and Albert "tootie" Heath, Roy Hargrove, Bill Charlap, Tom Harrell osv...

Jacob Artved indspillede sit nyeste album på Jazzhus Montmartre under Copenhagen Jazzfestival 2019 sammen med David Wong, Jeb Patton og ingen ringere end legendariske trommeslager Louis Hayes (som spillede med bl.a. Julian Cannonball, Horace Silver, John Coltrane).

Så gå ikke glip af denne unikke mulighed for at høre jazz i særdeles verdensklasse med en af Danmarks største talenter og hans gruppe fra New York.

Sted

Svanekegaarden

Pris

Alm kr. 160 & u.25/studiekort kr. 120 - begge inkl. billetgebyr
Køb Billet