Dato og klokkeslæt

15. september 16.00–18.00

Thomas Korsgaard – det unge talent

Bornholms Litteraturfestival 2020

Thomas Korsgaard debuterede med romanen Hvis der skulle komme et menneske forbi i 2017. Bogen gav anledning til litterære diskussioner, topanmeldelser, masser af omtaler og interviews og blev nomineret til debutantprisen. Hans romaner er skrevet med både følsomhed og mørk humor, og beskriver den afstumpethed og afmagt, der opstår, når kærligheden forsvinder i en familie. Han skriver om vold. Om fattigdom. Om at blive voksen for tidligt. Og om alt det, der sker, når håbet forsvinder - baseret på hans egen opvækst. Forsættelsen En dag vil vi grine af det udkom året efter og senest har den unge produktive og talentfulde forfatter udgivet den roste børnebog Minimund i samarbejde med Frida Brygmann.

 

I et almindeligt år flytter Litteraturfestivalen rundt med bydagene - men på grund af Corona situationen og de dermed følgende retningslinjer for at minske risikoen for smitte, har vi fået lov til at være stationære i år.
Vi skylder Bornholms Højskole stor tak for at tage imod festivalen med åbne arme.

 

Sted

Bornholms Højskole, Almindingsvej 35, 3720 Aakirkeby

Pris

Entre: 70,- inkl. billetgebyr – kulturbadge påkrævet - partoutkort kr. 420,- inkl. billetgebyr
Køb Billet