Dato og klokkeslæt

20. februar 15.30–17.30

Chris Minh Doky Trio - flyttet til 2022

New Nordic Jazz

Den verdensberømte danske jazzbassist og komponist  Chris Minh Doky giver intim triokoncert den 20. februar 2022 på Svanekegaarden - koncerten er flyttet fra 21/2-21 pga Covid-19 situationen

Som solist er Chris Minh Doky i dag internationalt anerkendt som en af verdens førende og innovative bassister og har opnået Grammy nomineringer, Det Danske Ridderkors og platinplader.

Pressen skriver: ”den fineste melodibærer ”(Berlingske), ”decideret gribende og smukke numre” (Gaffa), ”en ren jazz lykke-pille” (BT), "...a commanding presence...” (The New York Times), "..world-class bassist..." (The Guardian), "A virtuoso" (Le Monde)

Siden han som 6-årig begyndte at spille klaver, har musikken været en afgørende del af Chris Minh Dokys liv. Han skiftede senere til bas og flyttede i en ung alder til New York, hvor han uddannede sig og arbejde sammen verdensnavne som Mike Stern, John Scofield, Ryuichi Sakamoto og David Sanborn.

Som 51-årig kan Chris Minh Doky se tilbage på en imponerende og alsidig karriere, der bl.a. har budt på Grammy-nomineringer, en række internationale album (bl.a. på det legendariske Blue Note-label), medlemskab af jazzfunk-supergruppen The Electric Nomads, adskillige samarbejder med hans bror Niels Lan Doky, klassiske kompositioner og arbejde med salmer og den danske sangskat i trioen New Danish Jazz samt et ridderkors.

Denne eftermiddag giver han prøver på sit bredtfavnende talent, når han gæster Svanekegaarden i front for Chris Minh Doky Trio, som foruden Chris Minh Doky selv på bas består af Peter Rosendahl (piano) & Jonas Johansen (trommer).

 

Sted

Svanekegaarden

Pris

kr. 220 inkl. billetgebyr
Køb Billet