Dato og klokkeslæt

9. juni 19.30–21.30

Gunde on Garner

Jazz, swing, pop og rock i Garners fodspor

15. juni 2021 ville den amerikanske pianist Erroll Garner være fyldt 100 år – det fejrer vi på Svanekegaarden med et besøg af den fantastiske trio ”Gunde on Garner” med Henrik Gunde: klaver - Nicolas Kock: bas - Karsten Bagge: trommer.

Velkommen til et helt særligt jubilæumsshow, hvor Garners særlige karakteristiske swing hyldes og hvor trioen samtidig overrasker med valget af sange og en udadvendt spilleglæde, der tager musikken et nyt sted hen

Erroll Garner satte selv sit mærke og sit helt karakterisrtiske swing på alt, hvad han rørte ved. Ligesom Errroll Garner gjorde, tager GUNDE ON GARNER udgangspunkt i den gode melodi, uden hensyn til, om den kommer fra jazzen, rocken eller poppens verden.
Just The Way You Are og New York State Of Mind (Billy Joel), Sorry Seems To Be The Hardest Word (Elton John) og Don’t Know Why (Norah Jones) er alle internationale hits fra poppens verden, som GUNDE ON GARNER leverer iørefaldende fortolkninger af. Ligesom ABBA’s Money, Money, Money, Stings Fragile, David Bowie’s Heroes og Prince’s Purple Rain kommer under kærlig musikalsk behandling.
I overraskende arrangementer endevendes musikken og revitaliseres på udpræget ”Garnersk” maner, mens publikum får en oplevelse med anekdoter fra Errol Garners musikalske liv.
GUNDE ON GARNER:
Henrik Gunde (p) er en af Danmarks mest travle jazzmusikere, passer ind i alle formater og behersker de fleste stilarter. Og så er han begavet med et sjældent formidabelt swing, der bakkes op på allerbedste vis af de to erfarne medspillere.
Nicolas Kock (b) tog sammen med Henrik Gunde initiativ til trioen i 1995, og er en særdeles erfaren musiker, der har specialiseret sig i at lave koncertrækker, der hylder jazzens største mestre i en blanding af koncert, film og foredrag.
Karsten Bagge (dr) har siden 2010 været fast med i trioen, og er kendt som sideman hos en række førende navne i dansk jazz. Har desuden som kapelmester og komponist udgivet flere albums i eget navn.
GUNDE ON GARNER har lavet nogle af de senere års bedste feel-good-jazz albums:
• “…Songs that could have been played by Erroll Garner – if he had only known them....”
• “GOG Plays Bent Fabric”
• “Live at Jazzcup” 

Sted

Svanekegaarden

Pris

kr. 180 inkl. billetgebyr - unge u. 25 kr. 100
Køb Billet