Dato og klokkeslæt
4. august 19.30–22.00Kristin Korb Trio
med Årets gæst: Morten Grønvad
Vi glæder os hvert år til at få besøg af denne skønne trio, som altid skaber en magisk stemning og giver garanti for en oplevelse af format.
Kristin mestrer traditionen og er alligevel helt sig selv. Hun har samarbejdet med bl.a. Ray Brown, Jan Lundgren, Alex Riel og Jeff Hamilton, som alle nævner hendes utrolige swing. I 2012 flyttede hun fra Los Angeles til Danmark, men hun opretholder sin internationale karriere.
Med sig har Kristin Korb som sædvanlig de to fremragende musikere:
Magnus Hjorth, svensk pianist og bosiddende i København, er en aktiv og efterspurgt musiker, der spiller i talrige sammenhænge, og som akkompagnerer mange danske og udenlandske solister og vokalister.
Snorre Kirk, dansk/norsk trommeslager, der de seneste mange år har været en fast gæst på de internationale jazzklubber og festivaler, hvor han har gjort sig bemærket med nogle af de mest prominente artister i Skandinavien.
Årets gæst:
Morten Grønvad, som er Jazzvibrafonist, slagtøjsspiller, multiinstrumentalist, producer, komponist og musikcomputer specialist. Underviser på div. konservatorier og musikskoler i ind- og udland, forfatter af lærebog om slagtøj. Han har været aktiv på den danske og internationale jazzscene siden begyndelsen af 1980’erne. Han har spillet og indspillet med en perlerække af danske og udenlandske musikere lige fra DR Big Band via amerikanske jazzstjerner til cubanske og brasilianske supermusikere. Desuden har han optrådt i TV og radio ligefra X-Factor til MTV Live til medvirken i DR Symfoni Orkester. Morten Grønvad befinder sig lige så godt i en standard jazz combo som i en latin jazz conjunto.
Line up:
Kristin Korb (USA) - Bas & vokal
Magnus Hjorth (S) - Piano
Snorre Kirk (N) - Trommer
Morten Grønvad (DK) - Vibrafon