Dato og klokkeslæt

26. november 15.30–16.15

Halløj på julemarkedet

Årets  juleforestilling for hele familien

Skibsnissen og Landnissen har aldrig mødt andre slags nisser, så overraskelsen er stor, når de møder Bynissen, som selv er ved at falde om at grin over de to andre. Nisserne kommer med hver deres baggrunde og kulturer – og derfor opfører de sig totalt forskelligt.

På markedet møder de bl.a. den tunghør Ebba i sin æbleskivebod, Glögg-Georg, der har smagt lidt for meget på varerne selv og den ordblinde grønthandler Kål-Karsten.

Mødet mellem Nisserne og deres møde med Ebba og Georg og Karsten gør, at de opdager hvor forskelligt, de griber tingene an, og hvor forskellige de er - selvom de jo er ens. Trods uenigheder bliver de enige om, at de til syvende og sidst jo alle tre bare er nisser med røde nissehuer. Man kan godt være bedste venner, selvom man ikke er ens.

​“Halløj på julemarkedet” er en juleforestilling om forskellighed og om at være god nok som man er. En sød musikalsk juleforestilling med masser af humor for hele familien fra 3 - 99 år med iørefaldende sange komponeret af Lars Fjeldmose.

Medvirkende: Susanne Breuning, Bente Eskesen og Marianne Bøgelund
Instruktion: Louise Schouw
Komponist: Lars Fjeldmose
Produktion: Louise Schouw Teater

Varighed: 45 minutter

 

 

Sted

Svanekegaardens teatersal

Pris

75 kr. inkl. billetgebyr
Køb Billet