Dato og klokkeslæt

1. august 19.30–21.30

Pauline

Aktuel med sit smukke debutalbum - Noget For Nogen

Nogle gange kommer der en musiker ind ad døren og slår benene væk under en med sange, der rammer direkte i hjertekulen. Sådan er det med Pauline, der er aktuel med sit smukke debutalbum Noget For Nogen, der modtog fem funklende stjerner fra det danske musikmagasin GAFFA.

“Når vildt og voldsomt møder sart og skrøbeligt og skaber den perfekte, kuldegysfremkaldende balance.” – GAFFA

Pauline har gennem det meste af sit liv gået og skrevet små digte og leget med ord, som nu er blevet til musik. I 2021 tog hun danskerne med storm med sin debutsingle ”Ny Og Næ”, der blandt andet har været Ugens Uundgåelige på P3, hvor hun viser sin evne til at skabe poetiske sfæriske sange med noget på hjerte. Siden da, er det, udover debutalbummet, blevet til en række singler – herunder sangen “Sommer i december” i selskab med Burhan G og hendes seneste single “Den Lykkelige Ungdom”.

I 2022 drog Pauline på sin første Danmarksturné og har herudover stået scenen på en lang række af landets festivaler. I 2023 drog Pauline atter ud og overalt i landet på sin “Klos Hold” tour, hvor hun fik mulighed for at skabe magiske og intime rammer med de danske koncertgængere. Til efteråret 2024 spiller Pauline to storslåede koncerter på henholdsvis VoxHall i Aarhus og Store VEGA i København.  

 

Sted

Svanekegaarden

Pris

200,- inkl gebyr
Køb billet