Dato og klokkeslæt

19. apr–20. maj 13.00–16.00

Bornholms Kunstrunde 2024

Svanekegaarden udstiller værker fra årets bornholmske kunstrunde

Bornholms Kunstrunde gennemføres i 2024 for 9. gang.

Svanekegaarden præsenterer Bornholms Kunstrunde 2024 i udstillingssalen.

Bornholms Kunstrunde er en årlig begivenhed som finder sted hvert år i Kristi Himmelfartsferie i år er det 9.-12. maj, hvor en lang række kunstnere og kunsthåndværkere åbner deres værksteder og atelier for publikum.

Kunstrunden blev første gang afholdt i 2016 og har siden været afholdt hvert år. Bornholms Kunstrunde er en samling af kunstnere og kunsthåndværkere på Bornholm som udstiller deres kunst og kunsthåndværk for offentligheden. Bornholms Kunstrunde er en unik mulighed for at møde kunstnerne og se deres værker i deres naturlige omgivelser.

Alle kunstnere er velkomne til at deltage i Bornholms Kunstrunde. Kærligheden til kunst og bornholm er det som samler os.

Svanekegaarden udstiller eet værk fra hver af de deltagende kunstnere så det er på Svanekegaarden man kan danne sig et overblik og måske kan planlægge årets rundtur i den bornholmske kunst.

Årets deltagere i kunstrunden: se link

De viste billeder er Anne Cirkola - Vase m. blomster og Jani Keto - stor krukke, billederne symboliserer bredden samt tidligere og nye deltagere

På udstillingen er der selvfølgelig information om, hvor de øvrige værker af den enkelte kunstner/kunsthåndværker kan ses under kunstrunden samt hvor man finder resten af Kunstrundens deltagere.

Udstillingen har fernisering  Torsdag 18. april kl 17-18.30 

Udstillingen er åben fredag 19. april - 20. maj: Tirsdag – Søndag kl. 13-16 samt 2. pinsedag 20. maj

Sted

Svanekegaarden

Pris

Kr. 30