Dato og klokkeslæt

21. juni 19.30–21.30

Erik Grip & B-Joe – Solhvervskoncert

En ny stærk duo har set dagens lys. I Efteråret 2022 producerede B-Joe, Erik Grips anmelderroste album "Jeg er her endnu". Det viste sig at være et yderst frugtbart samarbejde. Grip og Joe havde i mange år været venner, men aldrig spillet sammen. Det skulle der laves om på, var de enige om.

Så til efteråret drager de på tourné sammen – med et band, der ud over dem selv består af en af landets bedste rytmegrupper – Flemming Olsen på trommer og Bjarne Christensen på bas.

Svanekegaarden har som et af de ganske få spillesteder i landet fået lov til at tage forskud på glæderne. Og dét endda på selve Solhvervsaftenen d. 21. juni.

De byder på et fint blandet repertoire: Erik Grips store hits ("Velkommen i den grønne lund", "Rose", "Åbent landskab)" i smukt selskab med nye, egne dansksprogede sange fra både Grip og Joe.

Og selvfølgelig - fra den nye Grip-LP: Sangen "Svaneke Havn", som P5 har spillet flittigt – og som B-Joe skrev, mens han endnu boede på Bornholm.

Glæd dig til vise-folk-rock a’la Bjørn Afzelius og Højskolesangbogen - med smukke, dybe tekster med både bid og vid – fremført af nogle af landets bedste og mest erfarne, turnerende musikere.

Koncerten foregår udendørs i Svanekegaardens hyggelige have, hvis vejret tillader det. Ellers rykker den ind i salen.

Sted

Svanekegaarden

Pris

Kr. 180,- inkl. Billetgebyr
Køb Billet