Dato og klokkeslæt
13. december 17.00–23.59Julebal i Svaneke
The Heat-Makers, Restaurant Bryghuset og Svanekegaarden
Kom og nyd en helt speciel aften i Svaneke - så tag din kone, mand, ven, kæreste, partner under armen og få en aften udover det sædvanlige i Svaneke:
Aftenen starter enten fra kl. 17 på Bryghuset med en skøn Julebals menu:
Velkomstøl/bobler
Koldrøget laks: fermenteret ramsløg sauce – salat – rugbrød
Stegt andebryst: variation af rødbeder – kartofler – øl sauce
Sweet Mary pocheret pære: chokoladeganache – vaniljeis
og/eller aftenen forsætter på Svanekegaarden hvor dørene og baren åbner kl. 19
Kl. 20:00 spiller The Heat-Makers op til dans frem til kl. 24.00 med indlagte pauser og vi lukker kl. 01.00
Danse billet kan nu købes!
The Heat-Makers spiller autentisk 50/60’er musik og har siden de blev dannet i 2006 sat en ære i at holde liv i musikken fra en svunden tid.
Orkesteret spiller numre af bl.a. Elvis Presley, The Beatles, Johnny Cash, The Beach Boys og Bob Dylan.
The Heat-Makers dyrker stilen og musikken fra en tid hvor benzinen var billig, bakkenbarterne var lange og kjolerne struttede og derfor er instrumenterne koncentreret omkring guitar, kontrabas, trommer og flerstemmig sang.
Siden orkesteret blev dannet har de udgivet 3 albums og 4 EP’er.
Senest udgav de sidste år Jule-EP’en ”Merry HeatMas”.
Og i oktober spillede The Heat-Makers en udsolgt helt speciel og fantastisk koncert i Musikhuzet
Energien er høj og humøret i top når The Heat-Makers spiller op til dans med de store hits og klassikere fra 1955-1965 krydret med Julenumre som Blue Christmas, Jingle Bells, I’ll Be Home For Christmas som tidligere er fortolket af Elvis, Cash, Ventures osv.