Dato og klokkeslæt

5.–15. dec 10.00–16.00

Heldagsskolen udstiller kunsthåndværk

i Teaterfoyeren

Svanekegaarden udstiller resultatet af et godt match mellem
3 bornholmske kunsthåndværkere og elever fra Heldagsskolen

I løbet af efteråret 2024 har elever fra årgangene 7. og 8. klasser fra Heldagsskolen arbejdet
professionelt i fagene Håndværk & Design og Billedkunst. 12 elever er blevet kastet ud i kreative
processer, som er ganske anderledes end det, som de er vant til. Eleverne har fået materialer i
hænderne, som er nye for dem, og som de måske aldrig har arbejdet med før. Det har været en rigtig
god oplevelse for dem.
Undervisningen er kørt fra september til november med ugentlige besøg hos kunsthåndværkerne.
Eleverne er kommet tættere på træ, tryk, tegning og mosaikker af knust porcelæn.
Følgende kunsthåndværkere har inviteret eleverne inden for i deres værksteder: Gitte Helle,
Containerjuvelen Svaneke, Ben Woodhams, billedkunstner Vestermarie og Claus Andreas Elkær,
møbelsnedkeren Østerlars
I små grupper har eleverne arbejdet i kunsthåndværkernes arbejdsrum, og igennem en kreativ proces
indhentet viden og færdigheder. Resultatet af de mange ugers arbejde er blevet til en lille
udstilling på SvanekeGaarden.

Udstillingen åbner mandag d. 2. december kl. 13.00 med en hyggelig fernisering med eleverne og
deres forældre og lærere i foyeren til SvanekeGaardens teaterbygning.
Udstillingen er åben for besøgende torsdage, fredage, lørdage og søndage til og med 15. december

Udstillingen er resultatet af et projekt i Bornholms Regionskommunes kulturaftale med
Kulturministeriet. Projektet har til formål at give de unge i udskolingen mulighed for at udfolde
deres talent og stifte bekendtskab med kunsthåndværk og billedkunst. Dette sker i naturlig
forlængelse af Bornholms position inden for kunsthåndværk, hvilket blev krediteret i 2017, da
Bornholm blev udnævnt til World Craft Region som den første region i Europa

 

Foto: Ulla Didriksen

 

Sted

Svanekegaardens Teaterfoyer

Pris

gratis