Dato og klokkeslæt

24. marts 15.30–17.30

MØF 2/6 Maria Helleberg

Kold maj. (2023)

Det er kærlighed ved første blik, da Maria og Jørn møder hinanden en forårsdag på Rosenborg Slot. Begge er midt i livet, hun er forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand, og han har læst alle hendes bøger. Et turbulent forhold begynder, fuld af livsglæde og leg, men også hemmeligheder og ætsende jalousi. For hvad er det, Jørn skjuler bag sit veltalende, charmerende ydre? Hvad laver han, når han pludselig forsvinder i flere dage? Og tør Maria tro på, at deres kærlighed er ægte? En ærlig og eftertænksom fortælling om intens kærlighed og livet efter kærligheden. Om frigørelse, sjælefællesskab og sorg – og om endelig at blive elsket som den, man er.

Maria Helleberg er Mag.art. i teatervidenskab med tilvalg i dansk, 1987 og debuterede med Seersken i 1986. I 2022 modtog hun Søren Gyldendal Skønlitteraturprisen.

Maria Hellebergs begejstring for litteratur, stærke kvinder og historie har givet os over 80 produktioner at nyde. Hendes mere end 30 romaner tager gerne udgangspunkt i historiske emner, som er tilsat både fantasi og hjerte, og som er skåret frem af fakta ved hjælp af hendes akademiske baggrund. ”Dronningen af den historiske roman” har bidraget med hele fem værker til den store skønlitterære Danmarks-krønike ”Slægten”, og tidligere i forfatterskabet greb hun gerne ud over Danmarks grænser med nedslag i Hellas, Sovjetunionen og Mellemøsten. Samt selvfølgelig romanerne om kvinderne fra Thy.

 

Pris og tilmelding:

Antal arr.                       Alm            u.25

3 stk.                             390             180

4 stk.                             480             220

6 stk.                             660             300

Løssalg*                        165             105

*Løssalgsprisen er inkl. billetgebyr

Man kan vælge frit mellem de 6 foredrag. Man kan købe 3, 4 eller 6 eftermiddage, eller enkelte eftermiddage.

Tilmelding pr. mail booking@svanekegaarden.dk med navn, mail, telefonnr., antal foredrag og hvilke numre, der ønskes (1-6). Beløbet overføres via bankoverførsel til Nordea 0650 6505748601

MØF er støttet af:

Sted

Svanekegaarden

Pris

Alm kr 165 -U.25 kr. 105 inkl billetgebyr for serier se beskrivelsen