Dato og klokkeslæt
7. feb–2. mar 13.00–16.00All I Got
En udstilling af Qnud Caos
Fernisering 6. februar kl. 17-18.30
"All I Got" inviterer beskueren ind i et rum, hvor kunsten og det personlige smelter sammen. I denne udstilling kommer jeg hjem til svaneke og præsenterer mine værker side om side med personlige ejendele – ting, der har formet mig og har deres egen historie at fortælle. Udstillingen rummer både det skabende og det erindrende, og med det nære som omdrejningspunkt åbner jeg op for refleksioner over, hvad vi værdsætter og tager med os gennem livet
"All I Got" er en undersøgelse af identitet og tilhørsforhold, hvor værker og ejendele repræsenterer både tab og tilknytning, og de små detaljer, der binder os til mennesker og steder. Gennem samspillet mellem kunst og personlige genstande udfordres grænsen mellem værket og det virkelige liv, og beskueren opfordres til at finde forbindelser mellem mine minder og deres egne.
Udstillingen et intimt rum, hvor beskueren får mulighed for at se både kunst og personlige genstande som dele af en helhed, der fortæller om, hvad jeg holder fast i – Og hvilke ting jeg bygger min identitet på.
Om Qnud Caos
Efter en opvækst på Bornholm, som børnegøgler og cirkusartist rejste jeg som 16årig ud i verden, først ført a cirkus, så teateret og de sidste år af billedkunsten.
Min kunstneriske praksis udforsker jeg kontrasterne og absurditeterne i menneskelivet gennem en ærlig og åben fortælling om vores dybeste følelser og oplevelser. Jeg ønsker at fremme en forståelse af det uvisse og at skabe et rum, hvor det personlige kan flyde frit i relation til det universelle. Mine værker tager ofte udgangspunkt i selvet, men går videre til at afdække relationer, kropssprog og farver som universelle udtryk for menneskelighed.
Mit arbejde balancerer mellem modsætninger – kriser og frihed, intimitet og afstand, kontrol og kaos – som jeg anvender til at skildre de sociale konstruktioner og filosofiske overvejelser, der påvirker os. Mine værker er skabt som levende bevægelser, hvor medier, farver og former sammen skaber en fortælling, som publikum kan træde ind i og relatere sig til på deres egen måde.
Min kunst er en søgen efter autencitet og en invitation til at konfrontere de aspekter af livet, der ofte ligger skjult. Gennem en blanding af historie og abstrakte greb stræber jeg efter at skabe en dybere forbindelse og inspirere beskueren til at udforske deres egne relationer til verden, til sig selv, og til hinanden.”