Dato og klokkeslæt

14. marts 19.30–22.00

The Awesome Welles m/ special guest: NILS GRÖNDAHL

i Svaneke

The Awesome Welles vender tilbage til landets største byer i 2025 med annonceringen af seks nye koncerter 

Efter genopstandelsen i begyndelsen af 2023 med succesalbummet Secular Age og tilhørende koncerter, er det hæderkronede og lovpriste rock noir-band igen at finde på landevejen, for sidste gang i en rum tid, med Sweet Mercies Tour.

“Mørkt og mesterligt. Endnu engang har ventetiden været det hele værd.” – Gaffa, 5/6

“Secular Age er et modent udspil fra et band, der med sine høje kvaliteter og stærke fremførsel bør ramme et bredere publikum. The Awesome Welles spiller sig ind i de højere luftlag med denne ret hurtigt lavede plade.” – GFR

Den skæbnesvangre pandemitid, der bestyrtede det meste af den danske musikbranche, markerede til trods en tilbagevenden for det atypiske rockband, der med Secular Age lige dele vakte begejstring hos eksisterende såvel som nye fans. På Secular Age skar The Awesome Welles ind til benet, men føjede samtidig nye nuancer til deres velkendte, tidløse univers. 

De 10 sange er forfriskende fri af tidens tendenser og dogmatikker. Det primale, monstrøse og ulmende kaos veksler med en hidtil uset overgivende og afdæmpet ro i et lydbillede – ofte smukt og håbefuldt, somme tider dunkelt og sværtet ? hvor dansk-canadiske teolog og forsanger Adam Allen tager rocklyrikken med sig, hvor den sjældent opholder sig.

Med den særegne forkærlighed for analoge og akustiske instrumenter, og en simpel, hårdtslående, håndspillet tilgang, blev mørkemændene – både på albumformat og live ? spået en lys fremtid blandt rockmusikkens fornyere i ind- og udland, inden pladeselskabsproblemer kvalte bandet.

Siden comebacket har det tidløse rockband dog – der, foruden dets to bærende medlemmer, har for vane at overraske med musikere fra bl.a. Blaue Blume, Kellermensch, Brimheim og andre rockaktører ? atter cementeret sig som et ledende must watch for fans af alternativ rock herhjemme, med deres særegne mørke og eksplosive, men følelsesladede rockudskejelser.

Sweet Mercies Tour bliver det sammenfattende navn for de optrædener i 2025, der vil føre band og publikum, fra vinter til forår, til glædelige gensyn i velkendte, og endda ubesøgte, byer, inden undfangelsen af nyt materiale påbegyndes:

“Det har været en velsignelse for os de seneste år at komme ud og møde de mennesker, der giver liv til vores værker, og for hvem de har betydning. Derfor føles det både tillokkende og intuitivt at konsultere dem på tærsklen til, at vi lukker os om selv, og skabelsen af noget nyt begynder”, fortæller forsanger Adam Allen.

Special guest: Nils Gröndahl           

Nils Gröndahl spiller alene på scenen. Med sin nedstemte violin og et hav af effektpedaler bygger han en intens blanding af dronede riffs, melankolske ballader med tyske tekster og storladne gotiske støjkatedraler.

Nils har spillet solokoncerter i alt fra DR’s koncerthus til belgiske kirker og Bremen Teaters dametoiletter.

Udover sit solovirke har han været medlem af bandet Under Byen, og samarbejder med en lang række danske og internationale artister, med bla strygerarrangementer for Sky Ferreira, Baby In Vain og Iceage og som violinist for bands som Kellermensch, Jacob Bellens, MØ og mange flere.

Soloudgivelser:
Du Läufst Zu Schnell //2021 (Kaja Records) EP, vinyl+digital
1/3 //2020 (Wetwear) MC+ digital
Endlos Routinen // 2014 (Drone Records) LP, vinyl+digital

 

 

Koncerten er arranget i et samarbejde med MusikHuzet

Foto Nils Grøndahl: Kat Jarby

Sted

Svanekegaarden

Pris

Alm kr 180 -U.25 kr. 100 inkl billetgebyr
Køb billet