Dato og klokkeslæt
18. september 19.30–21.30Karen Blixens ‘Babettes Gæstebud’
Storytelling med Karen Blixen
Gengivet af skuespiller Anne Lilballe i den anmelderroste rolle som Storytelleren Karen Blixen.
Oplev Karen Blixens magiske fortælling om kvinden og mesterkokken Babette, der mister alt, og flygter fra det borgerkrigshærgede Paris. Babette får stor betydning for det lille samfund i det nordligste Norge, hvor hun skaber betydelige forandringer blandt lokalbefolkningen og den trofaste menighed.
En skål med Karen Blixen
Efter pausen inviteres der til åben samtale med “Fru Blixen”. Vi skåler naturligvis i “skum”. Hør hende fortælle om tilblivelsen af Babettes Gæstebud, hendes fars oplevelser med borgerkrigen i Paris og hendes slægts rødder blandt fremtrædende politikere og militære, eventyrlystne personligheder. Du er velkommen til at stille spørgsmål til “Fru Blixen”!