Dato og klokkeslæt
14. september 15.30–17.30Johann Gustav Trio
- en alsidig stemme på den danske musikscene
ARRANGEMENTET ER EN DEL AF BHS. KULTURUGE
Helt fra sine klaverøvelser som barn, har pianist Johann Gustav har været optaget af at finde på
og bevæge sig i sit eget musikalske landskab. Han har gennem årene udgivet anmelderroste albums
og markeret sig som en alsidig stemme på den danske musikscene.
Med Johann Gustav Trio – bestående af klaver, kontrabas og trommer – præsenterer han et udvalg
af egne kompositioner skrevet gennem årene i sin musikalske rejse og egne arrangementer af
amerikanske standards.
Musikken spænder bredt og bærer præg af de forskellige faser, den er opstået i: Fra hårdt svingende
jazz til lyriske og minimalistisk inspirerede stykker med referencer til klassisk musik. Et særligt
kendetegn ved trioens udtryk er balancen mellem det kompositorisk velovervejede og den åbne
improvisation.
Lineup:
Johann Gustav – klaver
Jakob Roland – kontrabas
Henrik Holst – trommer
Johann Gustav fik sit gennembrud som 18-årig med udgivelsen af to anmelderroste albums og blev i
2023 hædret med prisen som Årets Revykomponist af RevyDanmark. Med en kandidatgrad fra
musikkonservatoriet i både komposition og rytmisk klaver har han siden etableret sig som en alsidig og
efterspurgt musiker på den danske musikscene. Som 23-årig indtog han pladsen som kapelmester i
Wallmans Copenhagen - europas største dinnershow - og har siden haft en finger med i showbizz.
Jakob Roland er en af de mest efterspurgte bassister på den danske jazzscene, kendt for
sit solide, melodiske og smagfulde spil. Han har samarbejdet med flere af Danmarks mest anerkendte
jazzmusikere, herunder John Ruocco, Nikolaj Hess og Kathrine Windfeld. Med sin rolige og stabile
tilgang udgør han fundamentet i både trioen og kvartetten.
Henrik Holst er en alsidig trommeslager med international erfaring fra turnéer i Taiwan,
USA, Brasilien og Europa. Han er uddannet fra Skurups Folkhögskola i Sverige og Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium. Henrik har bl.a. optrådt med Kathrine Windfeld Big Band og kombinerer
sin erfaring som udøvende musiker med sin baggrund som uddannet Tonmeister, hvilket også har ført til
et væld af studieproduktioner.