Dato og klokkeslæt

27. november 19.30–21.00

Ashes of Billy

Med et energiske og moderne take på grunge, heavy, skaterpunk og Rock’n’Roll, formår Ashes of Billy at blande ungdommens rå nerve med musikalsk modenhed – trods deres aldre på blot 17, 17 og 18 år.

Trioen, der består af Daniel Aabenhus Hermann (guitar/vokal), Anton Stampe (bas) og Johan Borgaa (trommer), har siden deres debut i 2022 udgivet tre EP’er, og er pt. i gang med en udgivelsesrække af singler, bl.a. Burned out, Don’t Let Go, Never Gonna Get Me og deres nyeste udspil Bleed (udgivet juni 2025).

Deres single Feel You Around har desuden toppet med en hitlisteplacering i juni som nummer 5 på Spotify Viral 50 DK, der er en algoritmisk playliste med de 50 mest delte og hypede sange i Danmark - det hører til sjældenhederne, at rock overhovedet dukker op dér!

Derudover har den danske rock-radio, MyRock, 5 af bandets sange i fast rotation, ligesom P6 Beat, (verdens bedste heavy-program) Sort Søndag og Alex Nyborg’s Radio Mars også spiller AOB.

Selvom gennemsnitsalderen er lige omkring 18, har drengene allerede fået et professionelt management, Prime Collective, samt det hæderkronede bookingbureau PDH.

Og udover at have spillet på de helt store scener, har de også været support for navne som Psyched Up Janis og Siamese - 1. august 2025 spiller de support for legendariske Ugly Kid Joe.
Ashes of Billy har ikke bare ambitionerne – de har også talentet og publikum med sig. Med tusindvis af streams, benhårdt arbejde og en voksende fanskare på sociale medier, cementerer de deres position som en af de mest interessante nye stemmer i dansk rock.

Koncerten er arranget af

i samarbejde med Musikhuzet og Svanekegaarden

 

 

Sted

Svanekegaarden STÅENDE KONCERT

Pris

Normalpris 150 kr + gebyr Tunes 50 kr + gebyr Early Bird: 75 kr + gebyr (åben 30 dage) dørsalg 175 kr
Køb billet