Dato og klokkeslæt

8. marts 13.00–16.00

Kvindekrisecenter Bornholm & Kvindernes Internationale Kampdag

Livet i og efter volden

Kvindekrisecenter Bornholm inviterer til markering af 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag

Kom med, når de frivillige fra Kvindekrisecenter Bornholm sætter fokus på vold mod kvinder under overskriften “Livet i og efter volden”.

Vold stopper ikke nødvendigvis ved et brud. Hvad sker der under volden – og hvad sker der bagefter? Hvordan møder systemet de kvinder og børn, der forsøger at skabe et nyt liv? Og hvordan kan vi blive bedre til at opdage volden i tide?

Omvendt fodlænke – virker den i praksis?

Kom og vær med til en stærk og nuanceret paneldebat, hvor vi sammen sætter ord på erfaringer, udfordringer og nye tiltag.

Søndag den 8. marts 2026 - Kl. 13.00-16.00 på Svanekegaarden

PROGRAM

13.00 – 13.30 Velkomst og kaffe i baren

13.30 – 15.00 Paneldebat med personligt og tværfagligt blik.

15.00 – 16.00 Besøg i 3 workshops:

                           * Rådgivningstilbud Kvisten, voldsfaglig anonym rådgivning.

                           * Danmarks første nybyggede krisecenter – hvor langt er vi?

* Frivillig på et krisecenter – mød en frivillig og blik klogere på funktionen som    frivillig og frivilliguddannelsen.

Deltagere i panelet:

  • Voldsrådgiver Fie Kejlstrup fra Kvisten
  • Personlig beretning fra en kvinde, som har været udsat for stalking, psykisk vold og vold fra systemet.
  • Emma Kejlstrup Tvilling fra Anklagemyndigheden.
  • Jordemoder Ane Mejlvang fra Bornholms Hospital.
  • Ledende sundhedsplejerske Katja Munk Hansen fra Bornholms Regionskommune.

Praktisk information

Arrangementet finder sted på Svanekegaarden.

Det er gratis at deltage.
Tilmeld dig gerne via Svanekegaardens hjemmeside, så vi ved, hvor mange vi kan glæde os til at møde.

Der vil være mulighed for at købe kaffe, the m.m. i baren, og du kan samtidig nyde husets aktuelle udstilling af lokale kunstnere.

Vi håber at se dig til en eftermiddag med indsigt, dialog og fællesskab!

 

Sted

Svanekegaarden

Pris

Gratis men tilmelding nødvendig - Linket virker desværre ikke før MANDAG
Køb billet