Dato og klokkeslæt

19. august 19.30–21.30

Karl Kristian

Vestjysk historiefortælling med ny lyd

Karl Kristian, prisvindende sangskriver fra Hvide Sande, er en af landets mest markante, nyere musikere.

Med sine danske sange har han skabt et koncertformat, der byder på gedigen historiefortælling, dragende stemningsmusik og velskrevne tekster. Bandet bevæger sig i en folk-lyd baseret på stærkt, akustisk håndværk og fængende melodier med et drys af rockede elementer med masser af groove og kant og instrumentale udforskninger. Der suppleres med gode, humoristiske og eftertænksomme fortællinger.

Karl Kristians evne til at formidle og tryllebinde på livescenen overrasker og imponerer og sammen med bandet har han skabt et koncept, der høster stor ros på de danske spillesteder.

I 2026 udgav Karl Kristian albummet "Live fra VoxHall", der indfanger bandets live-energi. Albummet er desuden en optakt til det næste studiealbum, der lander i 2027.

Seneste studiealbum kom i 2025, da Karl Kristian udgav sit tredje album Ventede På Noget, Der Ventede Med At Komme. Albummet er sam-skrevet med Tue West og modtog 4 stjerner i GAFFA og Karl Kristian blev efterfølgende udnævnt som månedens danske navn i GAFFA.

Om det nye album skriver GAFFA (2025): "Ventede på noget, der ventede med at komme er en lille perle, som umiddelbart ikke gør det store væsen af sig. Men med lidt tålmodighed åbner albummet for smukke sange om alle de spørgsmål, vi stiller os selv, når vi kommer i tvivl om det, der betyder noget her i livet."

Sted

Svanekegaarden

Pris

Alm Kr. 160 - SV kr, 140 - u. 25 kr. 100 inkl. billetgebyr