Dato og klokkeslæt
1.–28. feb 00.01–23.59Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2026
Tilmelding og udlevering af Journalnumre
Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2026
Bornholms Censurerede Forårsudstilling er en årlig tilbagevendende censureret udstilling, der afholdes af Fonden Svanekegaarden i Svanekegaardens udstillingslokaler.
I 2026 afholdes udstillingen for 29. gang, med fernisering og legatuddeling torsdag 19. marts kl. 17.00 derefter er der åbent onsdag-søndag kl. 13-16 frem til 12. april.
Om Udstillingen/bedømmelsen:
Censuren vil lægge vægt på værkernes kunstneriske kvalitet og værkernes aktualitet. Juryen ønsker at vise bredden af den danske/bornholmske kunstscene og vil prioritere at vise en variation af medier.
Vi ønsker at skabe en vedkommende og mangeartet udstillingsplatform, som med et tydeligt udtryk står stærkt og individuelt.
Værkerne skal være udført indenfor de sidste 2 år og må ikke tidligere være vist offentligt. Værkerne må gerne berøre eller omhandle Bornholm som unikt sted, men censurkomiteen ser det ikke som et krav.
Der præmieres i 2026 med en soloudstilling på Svanekegaarden i 2027 og et dertil hørende 2 ugers residensophold i en af Svanekegaardens legatboliger. Der uddeles medvidere et rejselegat på 5.000 kr. fra Svanekegaardens Fond. Udstillingens censorer motiverer valget af de to legater, der tildeles ved udstillingens fernisering.
Tidsfrister:
Journal nr. udleveres i perioden 1.-28. februar
Dígital aflevering : Deadline for digital aflevering er søndag 1. marts 2026 kl. 23.59
Fysisk aflevering: Deadline for fysisk aflevering af værker til bedømmelse på Svanekegården: Søndag 1. marts 2026 kl. 15-18 og mandag 3. marts kl. 10-12.
Læs mere i vejledningen